Tag pengene fra politiet. Kravet om at sende ordensmagten på økonomisk slankekur er blevet centralt for den antiracistiske bevægelse efter afroamerikaneren George Floyds død under en brutal anholdelse.
Og kravet er blevet hørt af både de føderale lovgivere i Washington og byrådspolitikere på tværs af landet. Men forestiller man sig virkelig, at man kan stoppe racistisk vold fra politiets side ved at smække kassen helt eller delvist i?
- Det er forskelligt fra by til by. Men man taler grundlæggende om at tage nogle af de mange midler, politiet har fået de senere år, og som nogle vil sige har militariseret politiet, og give pengene til socialt arbejde i nærområder for at forhindre kriminalitet og sikre bedre kontakt til borgerne.
- Det lyder mere rabiat, end det i virkeligheden er, siger lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Niels Bjerre Poulsen.
I Minneapolis i delstaten Minnesota - byen, hvor den nu drabssigtede betjent i næsten ni minutter sad med sit knæ på 46-årige George Floyds hals - har byrådet besluttet at reformere politiet.
I stedet vil man så genansætte nogle af betjentene under andre omstændigheder, som man ikke har besluttet endnu.
Men det er i hvert fald ikke en skinmanøvre. Der vil ske gennemgribende forandringer, understregede byrådsmedlem Jeremiah Ellison i et tweet i sidste uge.
- Vi skiller Minneapolis' politi ad. Og når vi er færdige, så har vi ikke tænkt os bare at lime det sammen igen. Vi vil gentænke vores tilgang til offentlig sikkerhed og akutrespons radikalt.
Storbyer vil skære i politiets bevillinger
I storbyerne Los Angeles og i New York på henholdsvis vest- og østkysten er der planer om at slanke eller omstrukturere politistyrkerne.
I Los Angeles har borgmester Eric Garcetti meddelt, at han ønsker at droppe en planlagt budgetudvidelse på omkring 150 millioner dollar til politiet. Det svarer til næsten en milliard danske kroner.
Og i New York har byrådet meldt ud, at der vil blive skåret i politiets bevillinger på seks milliarder dollar.
Byer som San Francisco, Baltimore og Philadelphia overvejer at følge trop, skriver amerikanske medier.
Men det er ikke sådan, at man nu taler om at omkalfatre samtlige 18.000 politienheder i USA fra små lokale korps til motorvejsbetjente og forbundspoliti.
Det forklarer Niels Bjerre Poulsen.
- Nogle politikere og aktivister mener, at politiet har fået lagt for mange arbejdsopgaver ind under sig og er blevet udstyret til noget andet end de politiopgaver, der skal skabe større tillid hos borgerne.
- Man ser blandt andet på, om det skaber konflikter i sig selv, at politiet har modtaget udstyr fra militæret og har fået arbejdsopgaver, der tangerer bekæmpelse af terror og bandekriminalitet.
Demokraterne foreslår reform af politiet
Blandt en række fremtrædende demokrater i USA står en reform af det amerikanske politi nu meget højt på den politiske dagsorden. Det fremgår af et nyt omfattende lovforslag.
Demokraterne mener blandt andet, at halsgreb skal forbydes, og at det skal være lettere at retsforfølge betjente og påtale racisme.
Forslaget handler især om at styrke tilliden mellem borgerne og politiet, siger Niels Bjerre Poulsen.
- Man taler meget om kriterierne for, hvad der er rimelig magtanvendelse. Men også om større tilsyn med politiet, som civile nævn skal holde øje med - ligesom vi i Danmark diskuterer, hvor meget politiet kontrollerer sig selv, siger han.
Lovpakken fra Demokraterne er omfattende. Den vil begrænse den juridiske beskyttelse af betjente, oprette en national database, som skal samle tilfælde af overdreven magtanvendelse - og altså også forbyde betjente at bruge halsgreb ved anholdelser.
Men det er ikke første gang, man fra politisk hold vil lave om i politiet, fortæller USA-eksperten.
- Før det har man også lavet reformer og for eksempel indført kameraer på politiets uniformer, fordi man blandt andet havde en idé om, at det kunne ændre politiets adfærd.
Det vides endnu ikke, om republikanerne, som har flertallet i Senatet, har tænkt sig at bakke op om Demokraternes forslag.
Kan tvinge staterne til at ændre praksis
Ifølge Niels Bjerre Poulsen er et af problemerne i forhold til at gribe ind over for politiet i USA en grundlæggende konflikt, der handler om politiets fagforeninger.
- Demokraterne støtter typisk fagforeningerne og er derfor tøvende med at gribe ind over for noget, der påvirker arbejdsvilkårene. Og republikanerne, der i højere grad støtter politiet, mener, at de selv må bestemme, hvornår de føler sig truet, og hvilke magtmidler de bruger.
Men i princippet kan det godt lade sig gøre at lave fælles regler for politiet, der gælder på tværs af USA. Ligesom man har gjort det med kameraer på uniformerne.
Men det er stadig i den enkelte by, at det skal indføres, siger Niels Bjerre Poulsen.
- Jeg tror godt, at man kan forbyde bestemte greb eller våben eller sætte retningslinjer for, under hvilke omstændigheder man må bruge forskellige former for magt.
- Den føderale regering kan lave retningslinjer for alt muligt. De kan måske ikke direkte bestemme over den enkelte stat, men de kan for eksempel true med at fjerne bloktilskuddet, hvis ikke staten overholder loven. Sådan fungerer føderalismen, altså den føderale regering kan lave lovgivning, der tvinger staterne til at ændre praksis, afslutter han.
Præsident Trump har indtil videre forholdt sig kritisk til forslag om ændringer i politiet. Han har blandt andet skrevet følgende på Twitter.
- (…) nu vil de radikale demokrater dræne og afskaffe vores politi. Jeg vil have lov og orden.