Det skal være lettere at retsforfølge betjente og påtale racisme, og så skal brugen af halsgreb forbydes.
Sådan lyder dele af et nyt lovforslag fremsat af en række fremtrædende demokrater i den amerikanske Kongres.
Forslaget kommer i kølvandet på de voldsomme protester over politivold og racisme, som de seneste 14 dage har bredt sig til hele USA, efter at George Floyd, en 46-årig sort mand, døde under en brutal anholdelse.
Lovpakken er omfattende. Den vil begrænse den juridiske beskyttelse af betjente, oprette en national database, som skal samle tilfælde af overdreven magtanvendelse, samt forbyde betjente at bruge halsgreb ved anholdelser.
Minneapolis og flere andre byer har allerede selv besluttet at forbyde halsgreb og fiksering ved hjælp af et knæ på halsen som det, der blev anvendt ved anholdelsen af George Floyd.
Det vides endnu ikke, om republikanerne, som har flertallet i Senatet, har tænkt sig at bakke op om Demokraternes forslag.
Præsident Trump har indtil videre forholdt sig kritisk til forslag om ændringer i politiet. I aftes dansk tid skrev han på Twitter:
- (…) nu vil de radikale demokrater dræne og afskaffe vores politi. Jeg vil have lov og orden.
Knælede i 8 minutter og 46 sekunder
Det var formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, som præsenterede udspillet. Hun startede med at læse navnene op på sorte mænd og kvinder, som de seneste år er døde i hænderne på politiet.
Derefter knælede de demokratiske kongresmedlemmer i otte minutter og 46 sekunder. Det er netop den tid, anklageren mener, at George Floyd blev holdt nede med en hvid betjents knæ presset mod sin hals.
- George Floyds martyrdød gav amerikanerne en følelse af national lede. Og vi sørger over de sorte amerikanere, som er blevet dræbt af politiets brutalitet, sagde Pelosi.
Byer vil slanke politiet
Demonstrationerne begyndte i Minneapolis, hvor anholdelsen af George Floyd for to uger siden fandt sted.
Dødsfaldet og de store protester har fået flere byer til at ændre på politiets beføjelser. I Minneapolis ønsker et flertal i byrådet at afvikle storbyens politistyrke.
Byens borgmester, Jacob Frey, oplyser, at han støtter "gennemgribende strukturelle reformer" af byens politi. Men han mener ikke, at det er en løsning helt at afvikle politistyrken.
Også New York Citys borgmester, Bill de Blasio, lægger op til reformer af politiet. Han har meddelt, at han vil flytte penge fra byens politistyrke til sociale projekter.
Seattles borgmester, Jenny Durkan, har annonceret, at hun vil kigge politiets budget igennem.
Joe Biden, som forventes at blive Demokraternes præsidentkandidat, afviser, at han går ind for at slanke politiets budgetter.
- Jeg støtter, at føderal støtte til politiet skal være betinget af, om de lever op til visse standarder omkring ordentlighed, og om de er i stand til at vise, at de kan beskytte alle i samfundet, sagde han i går til CBS.