Konflikten i Ukraine har de sidste par år udviklet sig til en blodig borgerkrig mellem Ukraine og oprører, som vil gøre det østlige Ukraine russisk.
Konflikten går hårdt ud over børnene. Mange børn går for eksempel ikke i skole. De er også utrygge og mangler rent vandt.
En rapport fra børnefonden Unicef viser, at konflikten går ud over mere end 580.000 børn.
Korrespondent: Livet er psykisk og fysisk hårdt
Matilde Kimer er DR's korrespondent i Rusland og Ukraine. Hun har besøgt byen Marinka, som ligger i et af de områder, hvor Ukraine kæmper mod oprørere.
- Livet i de her frontlinje-byer er både fysisk og psykisk hårdt, siger hun.
- Da jeg var der, havde indbyggerne lige få repareret deres vand-ledninger, men der var stadig ingen gas. Og så hører de krigen hver eneste dag, siger hun.
- Selv når store dele af landet taler om våbenhvile, så sørger disse mennesker for at være hjemme, når solen går ned og kampene starter igen, siger Matilde Kimer.
Få et overblik over konflikten i Ukraine her:
- •
I efteråret 2013 begyndte oprørere i Ukraine at gøre oprør mod styret i Ukraine.
- •
I 2014 begyndte Ukraine og oprørerne at kæmpe mod hinanden med våben.
- •
Inden da havde den ukrainske halvø Krim revet sig løs fra Ukraine, og Rusland havde overtaget øen.
- •
Oprørerne i Øst-ukraine sagde, at de ikke længere ville høre til Ukraine. Derfor lavede de deres egne folke-republikker i Donetsk og Lugansk i det østlige Ukraine.
- •
Den 12. februar 2015 lavede Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig Minsk-aftalen, som skulle skabe fred mellem Ukraine og oprørerne.
- •
For eksempel sagde aftalen, at Ukraine og oprørerne skulle stoppe med at bruge tunge våben.
- •
Aftalen bestemte også, at der skal holdes lokal-valg, og at Ukraines forfatning skal ændres, så det østlige Ukraine kan bestemme mere selv.
- •
I marts 2016 aftalte Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig, at de vil arbejde for at holde lokal-valg i Ukraine senest i juli i år.
Kilder: BBC, Reuters, The Wall Street Journal, dpa