Flere dages voldsom regn i forbindelse med orkanen Harvey har forvandlet gaderne i den amerikansk storby i Houston til floder.
Men selvom regnmængden i denne omgang er ekstrem, er det langt fra første gang, at USA's fjerdestørste by rammes af oversvømmelser.
Sidste år døde seks personer i den såkaldte 'skattedags-oversvømmelse', mens otte mistede livet i oversvømmelser i 2015.
Her er faktorerne, der gør Houston speciel sårbar over for oversvømmelser.
1) Landskabet
Houston ligger kun omtrent 15 meter over havoverfladen, og området er relativt fladt. Det betyder ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved DTU's Institut for Vand og Miljøteknologi, at regnvand har svært ved at løbe væk.
- Når der så falder 80 centimeter vand på et område af Danmarks størrelse, der næsten pandekagefladt, så er det klart, at man får problemer, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen. Store dele af Houston hviler desuden på ler-holdig jord, som vandet har svært ved at trænge igennem.
2) Placeringen
Houston ligger godt 80 kilometer fra den Mexicanske Golf, og kyststrækningen er særdeles udsat for orkaner og storme. I denne omgang kom vandet fra oven, men ved flere andre lejligheder er det kommet fra havet.
3) Byggeboom
Houston har gennemlevet et stort byggeboom de seneste år. Områder, der før var dækket af prærie eller vådområder, er nu asfalteret eller dækket med græsplæner, der dræner dårligere.
Derudover har myndighederne ikke været gode nok til at kræve, at nybyggeri er i stand til at lede vandet væk, siger Sam Brody, professor i havmiljø ved Texas A&M Universitet.
- Man tager dette landskab, der er i risiko for oversvømmelser, og så placerer man seks millioner mennesker på det, med rigelige mængder asfalt og veje - men uden i fællesskab at overveje, hvad det gør ved landskabets naturlige afdræning - så ender man med katastrofer, siger professor Sam Brody, der ifølge The Guardian selv i de seneste dage har været spærret inde i sit hjem på grund af vandmasserne.
4) Utidssvarede sikring
Harris County, hvor Houston ligger, er sikret med to store vandreservoirs og et netværk af kanaler - såkaldte bayous - der skal tage imod vandet ved store regnmængder, men kritikere mener, at systemet slet ikke er dimensioneret til de skybrud, der ifølge klimaforskerne bliver mere og mere hyppige.
En gennemgang foretaget af ProPublica og The Texas Tribune i 2016 viste således, at mange af de moderne oversvømmelser sker i områder, der ikke officielt er i farezonen.
Kritikerne mener, at myndighederne ikke tager truslen alvorligt. Således varslede frustrerede borgere i gruppen Borgere mod Oversvømmelse i 2016, at de vil lægge sag an mod byen Houston for gentagne gange at bringe deres hjem i fare.
Hvad kan man så gøre?
Ifølge den danske professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, der i disse dage deltager i en konference om sikringen af København mod havstigninger, er det svært at sikre en storby som Houston.
- Det er en kæmpe udfordring. Houston er en millionby og med sin olie- og gasindustri utrolig vigtig for USA's økonomi. Hvornår vælger man lige at flytte Houston?
- Man kan forsøge at bygge mindre sårbart. En af vejene frem, er at sige til boligejere og entreprenører: Vi skal have noget højde på. Førstesalen er til at bo på, og stuetagen er der, man parkerer bilen, foreslår Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Investeringer i dæmninger, reservoirs og andre store infrastruktur-projekter er nemlig en langsommelig proces.
- Hvis du bygger, og det ikke bliver brugt i 15 år, så er der også nogle borgere, der bliver sure over investeringer, som ikke bliver brugt, siger han og sammenligner med den danske situation.
- Vi kan drage paralleller til den 'hyggestormflod', vi havde i januar her. Hvem er det lige, der gør noget nu? Her i august tænker vi: Der går nok langt tid, inden det sker igen, siger DTU-professoren, men slår én ting fast:
- Svaret er ikke mindre regulering. Det er det modsatte. Vi har brug for stærke institutioner, der kan vise vejen og håndhæve nye standarder.