En imødeset bog om Donald Trumps valgsejr og første tid i Det Hvide Hus - 'Fire and Fury' af journalisten Michael Wolff - skuffer ikke.
Bogen udkommer først i næste uge, men medier som The Guardian og BBC har bragt citater fra bogen, mens forfatteren selv i går var afsender på et bearbejdet uddrag af bogen i New York Magazine.
Og det er saftige sager, som Michael Wolff kan berette efter at have haft eksklusiv adgang til Donald Trump og hans inderkreds.
Avisen Washington Post finder flere af oplysningerne i bogen lidt for utrolige, og i et forord medgiver forfatteren selv, at sandheden er en ret flydende størrelse i Trumps nærhed.
Her er tre højdepunkter fra de dele af bogen, som er kommet frem:
1. Bannon revser Trumps børn
Det er især udtalelser i bogen fra præsident Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, som vækker opsigt i dag.
Det skyldes ikke mindst, at Trump selv har rettet sin uforbeholdne vrede mod Bannon, som præsidenten mener, "gik fra forstanden, da han mistede sit job i Det Hvide Hus.
Bannon langer hårdt ud efter de af Donald Trumps børn, som spiller en aktiv rolle i deres fars politiske liv. Om et møde med en russer, som tilbød snavs om Hillary Clinton under valgkampen, siger Bannon:
Donald Trumps datter Ivanka Trump kalder Bannon blandt andet "dum som en mursten" i bogen.
2. Trump satsede på at tabe
Ingen var mere overrasket over valgsejren ved præsidentvalget i 2016 end Donald Trump selv.
Det er det klare indtryk, som Michael Wolff efterlader i sin bog, som mere eller mindre direkte hævder, at Trump satsede på at tabe. Det samme gjorde de øvrige topfolk i hans valgkamp ifølge forfatteren:
Netop udsigten til det sikre nederlag betød, at flere af Trumps ansatte tog let på for eksempel forbindelser til Rusland, hedder det i bogen. De ville jo kun blive et problem, hvis Trump vandt.
3. Trump gider ikke læse
Karakteristikken af Donald Trump er generelt alt andet end flatterende i de foreløbige uddrag af 'Fire and Fury'.
Præsidenten beskrives som uvidende, impulsiv, neurotisk og på en og samme tid enormt selvsikker og hungrende efter anerkendelse.
I et særligt bekymrende afsnit hævder bogen, at Trumps politiske beslutninger næsten udelukkende bygger på mavefornemmelser i stedet for fakta:
I et andet afsnit beskriver forfatteren, at Trump havde en vane med at lukke sig inde på sit soveværelse hver aften, mens han talte i telefon med nogle få udvalgte venner.
Michael Wolff mere end antyder, at netop disse lange telefonsamtaler var kilde til mange af de lækager af insider-information, som har plaget Trumps tid i Det Hvide Hus.