29 mennesker er dræbt og 166 andre såret under de to bombeangreb lørdag aften.
27 af de 29 døde er betjente.
Det oplyser Tyrkiets indenrigsminister Suleyman Soylu på et pressemøde, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Flere personer er anholdt
10 personer er anholdt i forbindelse med eksplosionerne, tilføjer ministeren.
17 af de tilskadekomne personer er ved at blive opereret. Mindst seks er i kritisk tilstand.
Bomberne eksploderede i nærheden af et fodboldstadion et par timer efter en kamp mellem to af Tyrkiets bedste hold.
Det vides endnu ikke, hvem der udførte angrebene.
Den ene eksplosion ramte lige udenfor Beşiktaş Vodafone Arena, som er et stort fodboldstadion i byen.
Den anden bombe i en park ved siden af.
To angreb med sekunders mellemrum
En af bomberne var placeret i en bil. Sprængladningen blev udløst via en fjernkontrol, oplyser indenrigsminister Suleyman Soylu.
45 sekunder efter udløste en selvmordsbomber endnu en sprængladning, tilføjer han.
/ritzau/