Opdatering: Det fremgik før, at Liz Truss var fortaler for minimalstaten. Det var for skarp en formulering. Det er nu rettet til, at hun er højrefløjens favorit.
Efter fem tv-debatter, 12 vælgerarrangementer og 55 dages valgkamp er formandskampen i Storbritanniens konservative parti nu slut.
Klokken 18 her til aften sluttede afstemningen, og der er dermed ikke mere, de to kandidater kan gøre.
Nu skal stemmerne optælles, og på mandag får vi svar på, hvem der skal afløse Boris Johnson som konservativ partiformand og Storbritanniens premierminister.
Men hvem er det egentlig, der står for at udpege den nye britiske leder? Hvem er de to kandidater? Og hvordan har valgkampen været?
Få opsummeret formandskampen med tre pointer her:
Stenrig eksminister mod højrefløjens favorit
De startede med at være 11 kandidater, men efter et større udskillelsesløb er der nu kun to tilbage: Rishi Sunak og Liz Truss.
42-årige Rishi Sunak blev finansminister i begyndelsen af 2020 og blev snart en kendt figur i hele Storbritannien, fordi han blev ansigtet udadtil på de britiske coronahjælpepakker, der holdt hånden under 12 millioner job. Han blev hurtigt udråbt til kronprins i Det Konservative Parti, men blev efterfølgende ramt af flere møgsager.
I starten af juli trak han sig som finansminister i protest mod Boris Johnson.
Sunak er tidligere finansmand og det rigeste medlem af det britiske underhus - ikke mindst takket være sin hustru, milliardæren Akshata Murthy.
I det andet ringhjørne finder vi den britiske udenrigsminister, Liz Truss. Hun startede som en outsider, men er siden blevet iagttagernes og bookmakernes klare favorit til at overtage premierministerposten.
I sin valgkamp har Liz Truss taget afstand til skattestigningerne i løbet af Rishi Sunaks tid som finansminister og har lovet at sænke skatterne fra dag et, selv om Storbritannien står over for store økonomiske udfordringer.
Hun er fortaler for en slankere stat med mindre statslig indblanding samt en meget fri markedsøkonomi. Og så var hun oprindeligt udtalt brexit-modstander, men har som udenrigsminister kørt en hård brexit-kurs og er blevet den konservative højrefløjs foretrukne kandidat.
0,3 procent af vælgerne har valgt
Selv om Storbritannien skal have ny premierminister, er der ikke tale om et parlamentsvalg.
Der er i stedet tale om et internt valg i Det Konservative Parti om formandsposten, og derfor er det kun partiet, der har været med til at afgøre vinderen.
Da formandskampen startede i juli, var det de konservative medlemmer af Underhuset, der ved en række afstemninger indsnævrede feltet af kandidater fra 11 til to.
Rishi Sunak og Liz Truss blev kåret som finalister den 20. juli, og siden har beslutningen ligget hos partiets menige medlemmer. De har kunnet stemme frem til klokken 18 i dag.
Der menes at være 160-180.000 medlemmer af Det Konservative Parti, og dermed er det kun lidt over 0,3 procent af den britiske vælgerskare, der har udpeget den kommende premierminister, beretter BBC.
De konservative partimedlemmer udgør et særligt udsnit af samfundet og er derfor ikke just repræsentative for den britiske befolkning som helhed. De er nemlig ældre, hvidere og mere velstillede end resten af befolkningen, påpeger BBC.
Ifølge en undersøgelse fra 2020, så er 63 procent af dem mænd, 97 procent er hvide, 80 procent af dem tilhører de øvre socialklasser, 56 procent af dem bor i London og det sydøstlige England, mens 39 procent af dem er over 65 år gamle.
Og mens 52 procent af briterne stemte for brexit, så er tallet 76 blandt de konservative partimedlemmer.
Rishi Sunak vandt samtlige interne afstemninger i parlamentsgruppen, men Liz Truss menes at være mere populær blandt partiets menige medlemmer.
Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at den britiske premierminister kommer til magten uden om et parlamentsvalg. Det har været tilfældet for tre af de fire seneste premierministre.
Valgkamp har budt på hårde angreb
Rishi Sunak og Liz Truss tilhører det samme parti, men har vidt forskellige bud på, hvordan Storbritannien skal reddes ud af den store økonomiske krise, som landet står over for.
Liz Truss mener, at vejen ud af krisen er skattelettelser til briterne, mens Sunak har kaldt det uansvarligt og har beskrevet Truss' planer som ønsketænkning og "socialisme".
I løbet af valgkampen har politiske iagttagere påpeget, at der har været tale om en hård valgkamp med åbne angreb kandidaterne imellem, samt negativ omtale af modstanderne over for pressen.
Det blev øjensynligt for meget for flere konservative tilbage i juli, hvor en planlagt tv-debat blev aflyst, efter både Truss og Sunak afviste at stille op.
Her lød forklaringen, at konservative parlamentarikere var bekymrede over den skade, som debatterne havde på partiets image ved at blotlægge interne uenigheder.
Den nye premierminister får til opgave at samle partiet igen. Hvem det bliver, finder vi ud af på mandag.