Sundhedsreform giver panderynker i forurenet by

Borgergruppen i Grindsted synes ikke om, at staten skal overtage forureningen.

Selv om det er mange år siden, at Grindstedværket forurenede, kan man stadig se spor efter forureningen flere steder i byen - blandt andet ved Grindsted Å. (Foto: © Peter Frandsen Siggaard, DR)

Det vækker langt fra jubel, at staten skal overtage de store forureningssager.

Hidtil har regionerne arbejdet med et rydde op efter fortidens synder, men hvis regionerne forsvinder som følge af sundhedsreformen, er det staten, der overtager ansvaret.

I Grindsted og i Kærgård Klitplantage ved Varde er det forureningen efter Grindstedværket, som fremover bliver et statsligt anliggende, og det bekymrer Jørn Lehmann Petersen (S), formand for miljøudvalget i Region Syddanmark.

- Vi har haft adskillige borgermøder i Grindsted om forureningssagen. Vi har lyttet meget til borgerne. Det, tror jeg, bliver svært at gøre fremadrettet. Der er langt fra et embedsmandsvælde og så til at tage de borgermøder, som vi har taget, siger han.

Heller ikke Susanne Mathiesen, der er talsmand for borgergruppen i Grindsted, er tilfreds med udsigten til, at staten skal overtage opgaven. Hun har været glad for den gode kontakt med Region Syddanmark.

- Jeg kan godt blive lidt bekymret. Jeg synes, vi har opbygget et tæt og godt samarbejde med regionen, siger hun.

Lige præcis det samarbejde risikerer at ryge ud med badevandet, mener formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark.

- Nu skal man til at bygge noget helt nyt op. Jeg kan godt være nervøs for, der er viden og indsatser, som går tabt, siger Jørn Lehmann Petersen.

Glad for at Grindsted blev omtalt

Ib Christensen (V), borgmester i Billund Kommune, understreger også det vigtige i, at der ikke må gå viden tabt, hvis staten kommer til at overtage opgaven med at rydde op.

- Man kan håbe, at man vil bruge den viden, som er oparbejdet i regionen gennem mange år. Det vil kun være til gavn for os alle, siger borgmesteren.

Han hæfter sig ved, at forureningen i Grindsted blev nævnt specifikt, da regeringen i går præsenterede sundhedsreformen.

- Det er helt klart, fordi man har en tanke om, at der skal gøres noget ved forureningen.

Men der er ingen grund til bekymring, mener miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Ved at samle opgaven hos staten kan man ifølge ham opnå en effektiviseringsgevinst på yderligere en halv milliard kroner over ti år.

Penge, som skal bruges på at rydde op efter fortidens synder.

- Forudsætningen for, at vi kan tage fat på de store forureninger, er, at der er en vis vægt bag, og det mener jeg, at vi kan få ved at samle indsatsen under staten, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.

Han ser flere fordele ved, at det er et centralt nævn, der tager sig af prioriteringen frem for fem regioner.

- Nævnet skal se på, hvad der fagligt set er den vigtigste opgave at gå i gang med først, så vi sikrer, at der ikke går sognerådspolitik i det, siger han.

Ikke godt nok, minister

Men den køber SF's formand, Pia Olsen Dyhr, ikke.

- Det er totalt til grin, når regeringen vil lave en pulje på 500 millioner til oprensning af generationsforureninger frem mod 2030. De penge forslår som en skrædder i helvede. Alene oprensningen af Grindstedværket skønnes at koste et trecifret millionbeløb, siger hun.

Hun mener sagtens, man kan lave en central pulje uden at nedlægge regionerne, og frygter, at nedlæggelsen vil betyde, at oprydningen kan blive forsinket.

Heller ikke formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark har meget tiltro til, at embedsmænd skal overtage forureningen i Grindsted og Kærgård.

- Du kan ikke udskifte et embedsværk. Mig kunne man udskifte, hvis man var utilfreds med min indsats. Så kunne man lade være med at stemme på mig, ved næste valg, siger Jørn Lehmann Petersen (S).