Med regeringens sundhedsudspil er der lagt op til, at regionsrådene skal nedlægges og erstattes af sundhedsforvaltninger og -fællesskaber.
De får en - og kun en - opgave: At sikre et sammenhængende sundhedsvæsen.
Men i dag har regionerne også ansvaret for en lang række områder, som ikke har noget med sundhed at gøre.
Hvert år bruger regionerne 7,4 milliarder på alt fra ungdomsuddannelser og udviklingsplaner til miljø og trafik. Uden regionerne skal ansvaret for de opgaver fremover ligge hos eksempelvis kommuner og ministerier.
Her kan du få et hurtigt overblik over, hvad der skal ske.
Forurenet jord
En af regionernes opgaver har været landets mange jordforureninger. De har stået for at kortlægge foreløbig omkring 30.000 forurenede grunde, og de har prioriteret pengene til at rense jorden.
De opgaver skal ifølge planen løses af staten i fremtiden, og forhåbningen er, at man kan spare omkring en halv milliard frem mod 2030 ved at samle embedsmænd og eksperter i forurening.
De sparede penge skal så bruges på store forureningssager som Grindstedværket, Cheminovas fabriksgrunde og Høfde 42.
Ungdomsuddannelserne
I dag har regionerne ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser som for eksempel gymnasier, handelsskoler og erhvervsuddannelser.
Hvis sundhedsreformen føres ud i livet, bliver det Undervisningsministeriet, der selv skal vurdere, hvor uddannelserne skal ligge, og hvor mange pladser der skal være på den enkelte uddannelse.
Det betyder også, at ansøgninger til de gymnasiale uddannelser fremover skal håndteres af staten.
Lokale busser og tog
I dag deler regionerne ansvaret for og udgifterne til den lokale kollektive trafik med kommunerne.
I regeringens plan bliver det kommunerne, der får ansvaret for de regionale trafikselskaber. Det omfatter bustrafik, privatbaner og letbaner.
Til gengæld får kommunerne ekstra bloktilskud fra staten til at betale.
Hvad der kommer til at ske med den kollektive trafik i hovedstadsområdet er endnu ikke afklaret. Det vil regeringen komme med et udspil om senere.
Socialområdet
Regionerne har i øjeblikket omkring 60 specialiserede sociale tilbud som for eksempel sikrede døgninstitutioner til børn og unge og specialundervisning til handicappede.
Her er planen umiddelbart, at kommunerne skal tage over.
Men før der laves en endelig plan, vil regeringen lave et såkaldt afklaringsarbejde, så man kan sikre, at ”institutionernes særlige karakter bedst muligt fastholdes”.