Præcisering, 7. august 2023: Forskergruppen bag undersøgelsen har gennemgået deres database og det samlede tal undersøgte personer er 203, ikke 198, som det fremgik af artiklen tidligere.
Nu har de sidste borgere i Grindsted været omkring lægen for at blive undersøgt og interviewet i forbindelse med den store forureningssag i den jyske by.
Onsdag blev den sidste lægeundersøgelse gennemført, og i alt har 203 borgere været forbi lægerne, fordi de frygter, at deres kroniske sygdom kan skyldes forureningen i og omkring byen.
62-årige Hanna Vesterager er en af de sidste, der er blevet undersøgt. Hun bor i dag i den norske hovedstad, Oslo, men stammer fra Sønder Omme, hvor Grindsted Å spillede en spillede en stor rolle i hendes barndom.
- Vi lærte at svømme i åen. Det var der, vi var om sommeren, hvis vi skulle køles af. Vi havde vand fra egen brønd, som vi vaskede vores grønsager i, som vi badede i, og som vi drak, fortæller hun.
Siden er det kommet frem, at åen i årevis blev brugt til udledning af forurenet spildevand fra Grindstedværket.
Del af tre undersøgelser
Sundhedsundersøgelsen blev sat i gang af Region Syddanmark, selvom en tidligere registerbaseret undersøgelse i 2020 konkluderede, at borgere i Grindsted ikke er mere syge end andre. DR kunne dog senere afsløre, at to forskere kraftigt protesterede mod den konklusion, særligt hvad angår nervesygdommen ALS.
I kølvandet på afsløringen igangsatte Region Syddanmark tre nye undersøgelser, hvor lægeundersøgelsen er én af dem.
Undersøgelsen skal kortlægge de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af den forurening, der stammer fra hundredtusindvis af liter spildevand samt kemikalieaffald, som gennem årtier er blevet dumpet i og omkring Grindsted.
Langt flere end ventet har meldt sig
Den store interesse for at blive undersøgt af lægerne er kommet bag på myndighederne, der oprindeligt havde forventet, at mellem 25 og 60 ville melde sig.
Jesper Bælum er en af de læger, der har interviewet borgerne, og undersøgt deres symptomer på sygdomme, som de mistænker forureningen for at være skyld i.
Han er glad for, at undersøgelsen er nået ud til så mange.
- Jeg tror, at det er en meget bred del af Grindsteds befolkning, der har meldt sig, siger han.
Hanna Vesterager lider af en sklerose-sygdom, og derfor faldt det hende naturligt at henvende sig for at deltage i undersøgelsen. Også selv om det betød en lang tur fra Oslo til Grindsted. For det er vigtigt for hende, at lægerne får kendskab til hendes sygdom, som måske – måske ikke – skyldes påvirkninger i barndommen.
- Det kan muligvis være tungmetaller, kviksølv og andre ting, der spiller ind. Det er forskerne uenige om, og det bliver diskuteret, om der kan være en sammenhæng, fortæller hun.
Selv om hun for længst er flyttet fra byen, gør hendes sygehistorie, at hun passer fint ind i den gruppe, der skal undersøges, siger Jesper Bælum.
- Det er personer, som har en eller anden form for velkendt kronisk sygdom. De vil gerne vide, om det har et eller andet med forureningen at gøre. Om forureningen har bidraget med noget.
Ved undersøgelsen måler han borgernes blodtryk, tester reflekser, følsomhed og flere andre ting, men et længere interview indgår også i undersøgelsen. Det hele skal indgå i en rapport, der forventes af være klar omkring årsskiftet.
Spændt på resultaterne
Til den tid håber Hanna Vesterager, at den vil afsløre nogle brugbare resultater. Hun arbejder selv i det norske Arbejdstilsyn, og derfor ved hun, at undersøgelser nogle gange viser noget andet, end det ventede.
- Så er vi rigtigt mange, der vil blive skuffede, og det må vi mentalt forberede os på. Men jeg håber, at denne undersøgelse vil føje sig ind i rækken af undersøgelser, så man kan se sammenhænge og få mere viden om generationsforureninger, siger hun.
Det er endnu for tidligt at sige noget om den kommende rapports konklusioner, men Jesper Bælum kan notere sig, at mange af de borgere, han har mødt, er usikre på, om det er sikkert at bo i Grindsted.
- Mange af bekymringerne går på, om vi kan blive ved med at bo i Grindsted, og om forureningen giver problemer, fortæller han.
Sammen med de øvrige speciallæger skal han efter sommerferien i gang med at undersøge en næsten lige så stor gruppe borgere, der ikke lider af nogen kroniske sygdomme. De skal bruges til sammenligning med de borgere, der frygter at være blevet syge på grund af forureningen.
Derfor går der en rum tid, inden der kan konkluderes noget, siger lederen af undersøgelsen, Lars Rauff Skadhauge, cheflæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling på sygehuset i Grindsted.
- Vi har nogle tanker, men det er først noget der bundfældes, når vi har været gennem sammenligningsgruppen, og har hørt endnu flere borgeres bekymringer, siger han.
Han forventer derfor først, at kunne konkludere noget om nogle måneder.
- Vi er lige så nysgerrige som Grindsted-borgerne for at finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Den endelige konklusion kommer til at hvile på samarbejdet med de to andre sundhedsundersøgelser (som Region Syddanmark står bag, red.). Det er dels register-analysen, og så er det en vurdering af den kemi, som findes i byen, forklarer Lars Rauff Skadhauge.