I løbet af de seneste 12 år er der postet cirka 433 millioner kroner i Finlandsparken i Vejle.
Pengene er helt aktuelt gået til en ny skaterbane, en fodboldbane og et parkourstativ, der stod færdigt i oktober, ligesom der er investeret massivt i renovering og forskønnelse af blokkene igennem en årrække. Alt sammen for at øge mulighederne for at få Finlandsparken væk fra regeringens ghettoliste.
Det mål er dog ikke nået endnu, og nu kan det vise sig, at mange af de 433 millioner kroner er kastet direkte ud ad vinduet.
For regeringens ghettoudspil, der har bred opbakning i Folketinget, lægger op til, at andelen af almene familieboliger i ghettoområderne skal ned på højest 40 procent inden 2030.
I Finlandsparken er samtlige boliger almene boliger, og det betyder, at 60 procent af hele Finlandsparken skal bygges om eller rives ned, hvis forslaget bliver stemt igennem ved anden- og tredjebehandlingen i slutningen af måneden.
- Det er fuldstændig tåbeligt, det man har gang i her, siger formanden for Arbejdernes Andels Boligforening, AAB, i Vejle, Helge Andersen.
- Det rammer jo alle, uanset om du har boet i Finlandsparken i et år, fem år eller som nogle har i over 40 år. De kan risikere at skulle finde et andet hjem, siger Helge Andersen.
Hundredvis af boliger risikerer at blive dømt til nedrivning, hvis Folketinget stemmer regeringens ghettoplan igennem, og det giver ingen mening, hvis man tager de massive investeringen in mente, mener Tine Vibeke Poulsen, der er beboerformand i Finlandsparken.
- Det er et rigtig, rigtig rart sted, og vi har fået lavet nogle utroligt gode tiltag i de seneste ti-tolv år, siger hun.
Der bor 1.640 personer fordelt på 11 blokke i Finlandsparken, som ligger tre kilometer fra Vejle centrum.
Borgmesteren er bekymret
Vejle Kommunes borgmester Jens Ejner Christensen (V) håber, folketingspolitikerne vil tænke sig grundigt om, inden de færdiggør loven.
For selvom Finlandsparken er på ghettolisten, så er der forskel på ghettoer, siger borgmesteren.
- Et hårdt ghettoområde i Vejle ikke er et ghettoområde som i andre steder i landet. Så her i Vejle synes vi, det er meget forkert, hvis man laver sådan en ’one size fits all’-lovgivning på landsplan, som man presser ned over områder, der er vidt forskellige, siger Jens Ejner Christensen (V).
Mandag aften var der dialogmøde i Finlandsparken, hvor fællessalen var fyldt til bristepunktet. Her deltog også borgmester Jens Ejner Christensen.
- Når man ser på det lovforslag, der ligger i folketinget i øjeblikket, kan jeg godt forstå, at borgerne er bekymrede. Jeg håber stadig, at der bliver blødt en smule op, for det er nogle ret alvorlige ting, der kan komme til at ske i Finlandsparken. Jeg er selv lidt bekymret, siger han.
Det lokalvalgte Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Karen Klint, er til gengæld positivt stemt over for ghettoplanen som helhed:
- Vi er meget enige i alle målene i aftalen, men der skal også være nogle metoder, der er håndterbare, og som kan være forskellige fra lokalområde til lokalområde, siger Karen Klint (S).
Derfor er hun også klar til at give Vejle Kommune lidt længere tid til at få styr på ghettoen, men opfordrer samtidig beboerne til at tage mere ansvar for at få rettet op på området.
- Beboerne må også være interesserede i at bidrage og komme aktivt ud af ghettolisten ved at komme i arbejde, siger Karen Klint (S).
DR har forsøgt at få en kommentar fra transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen (LA), men han har ikke ønsket at kommentere den aktuelle sag eller forklare, hvorfor alle ghettoområder i Danmark bliver behandlet ens.
Artiklen er opdateret med de nyeste kriterier for udsatte boligområder og ghettoer.