Alment boligselskab frasorterer lejere: 'Så er man sådan noget samfundsskrald'

- Man er ikke berettiget til en bolig, hvis man er på overførselsindkomst.

Så klar er beskeden fra det almene boligselskab Alabu Bolig til dem, der kigger på boligopslag fra Grønneparken i Aalborg.

De seneste fire år har boligsøgende været udelukket fra Grønneparken, hvis de ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Boligområdet har nemlig i en årrække optrådt på regeringens liste over særligt udsatte boligområder, og der ønsker hverken beboerne eller Alabu Bolig at havne igen.

Men frasorteringen af lejere huer faktisk ikke boligselskabets formand, Laila Thomsen.

- Jeg har den holdning, at man ikke skal sortere i folk eller dele boligsøgende op i A- og B-hold. Men jeg har måttet erkende, at hvis vi skal beskytte vores lejere mod at komme på den såkaldte ghettoliste, så har det været nødvendigt at gøre noget, som jeg rent etisk ikke synes er ok, siger hun.

DR Nyheder har været i kontakt med 19 af landets største almene boligselskaber. 16 af dem oplyser, at de i nogle af deres afdelinger har et kriterium, om at boligsøgende skal være i arbejde eller under uddannelse for at blive anvist til en bolig.

Boligkontoret Aarhus, AAB Aarhus og Alabu Boligforening oplyser desuden, at de i sammenlagt seks boligafdelinger kører efter princippet kombineret udlejning og afviser alle boligsøgende på overførselsindkomst, der ønsker at flytte ind i de pågældende afdelinger.

DR Nyheder har også været i kontakt med 21 kommuner, som har en aftale med et eller flere almene boligselskaber, som giver boligsøgende en fordel, hvis de er i job eller under uddannelse.

Det er dog ikke det fulde billede, da mange andre kommuner også bruger fleksibel udlejning, ligesom eksempelvis boligselskabet Almenbo anvender kombineret udlejning i Aarhus.

Hos Lejernes Landsorganisation oplever formand Helene Toxværd, at det generelt er blevet sværere for folk uden for arbejdsmarkedet at få en almen bolig.

- Vi kan virkelig mærke, at alle de politiske initiativer på området de seneste år har handlet meget om at regulere hele boligområders eller kommuners mulighed for at tildele boliger. Der er meget stor trængsel på boligmarkedet – og især på den del af boligmarkedet, som de allersvageste grupper har råd til at efterspørge, siger hun.

Ville undgå plads på liste

Da Alabu Bolig sidste år bad Aalborg Kommune om at forlænge tilladelsen til at afvise boligsøgende på offentlige ydelser fra Grønneparken, skulle flere forhold afvejes.

På den ene side oplevede kommunen en stigende efterspørgsel på billige lejeboliger, blandt andet på grund af kontanthjælpsloftet.

På den anden side advarede Alabu Bolig om en "uhensigtsmæssig stor tilstrømning af beboere fra omkringliggende boligafdelinger," som skulle renoveres. Boligselskabet vurderede, at Grønneparken kunne ryge tilbage på listen over særligt udsatte boligområder, hvis det skulle ske.

Formanden for by- og landsskabsudvalget i Aalborg Kommune, Hans Henrik Henriksen (S), fortæller, at det var en svær afvejning.

- Når jeg mærker efter i maven, har jeg det som socialdemokratisk rådmand selvfølgelig dårligt med, at man sorterer i folk. Men overordnet set hjælper vi den enkelte borger, og vi hjælper også det fællesskab, der er i boligafdelingerne, til at fungere bedre, siger han.

Samtidig påpeger han, at boligselskaberne har en række andre lejligheder på hylderne, man kan anvise til, og at kommunen har fået et puljetilskud til at bygge 416 almene boliger i de kommende år, som er målrettet flygtninge, studerende og ressourcesvage borgere.

- Det er problematisk

Ekspert i lejeret og professor MSO ved Syddansk Universitet Jakob Juul-Sandberg forklarer, at kommuner og boligselskaber har loven på deres side, når de ikke lader boligsøgende på overførselsindkomst flytte ind i særligt udsatte boligområder.

Men hvis en boligafdeling – som Grønneparken – ikke optræder på regeringens liste over særligt udsatte boligområder, så er det ifølge eksperten en juridisk gråzone.

- Det er problematisk, hvis man som boligsøgende bliver præsenteret for et spørgsmål om sin økonomi og arbejdsmarkedstilknytning, hvis der ikke er et lovkrav om det, siger han.

Ude i Grønneparken mener flere beboere ikke, at det er retfærdigt at frasortere boligsøgende. Det gælder blandt andre Claus Rasmussen, der har boet i afdelingen i seks år. Han er på kontanthjælp og ville ikke kunne få en lejlighed i boligområdet i dag.

Han håber, at den kombinerede udlejning stopper, når aftalen udløber i 2020, så der igen bliver plads til alle i Grønneparkens almene boliger.

- Det bliver sådan nogle A- og B-hold med 'dem og os'. Så er man sådan noget samfundsskrald, der ikke kan få lov til at bo et bestemt sted, selvom vi kan være lige så gode som dem, der er i arbejde, siger han.

Efterlønsmodtager Bjarne Jensen har boet i Grønneparken i syv år, og han oplever, at både beboersammensætningen og omverdenens syn på boligområdet har ændret sig som følge af den kombinerede udlejning. Alligevel er han ikke tilhænger af, at folk på overførselsindkomst bliver udelukket.

- Det er ikke den rigtige måde at dele folk op på, siger han.