Vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse bliver fyldt med åbne passager.
Når det ca. 70 kilometer lange og halvanden meter høje vildsvinehegn står færdigt langs den dansk-tyske grænse, så vil hegnet blive opført med flere åbninger, så blandt andet ulve og rådyr kan passere.
Det gør vildsvinehegnet meningsløst, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
- Det mest sandsynlige er, at vildsvinene vil løbe igennem hullerne i hegnet. Derfor synes vi ikke, at det giver mening at skade dyrelivet samtidig med, at hegnet ikke vil hjælpe på selve roden af problemet, som er afrikansk svinepest, siger han.
Der vil både være mindre huller på 20x20 cm for hver 50-100 meter til små dyr, og så vil der være cirka 20 større åbninger på det 70 km lange hegn, så ulve og hjorte vil kunne passere. Det skriver Naturstyrelsen i anlægsansøgningen til Miljøstyrelsen.
Det er et forsøg på at være på forkant
Huller eller ej – vildsvinehegnet skal nok få en effekt. Det er folketingspolitiker Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, som er formand for miljø- og fødevareudvalget overbevist om.
- Vi forventer, at hegnet kan holde vildsvinene ude. Vi ved det dog ikke hundrede procent, men vi forsøger at være på forkant, så vi ikke bare venter på, at der pludselig kommer et udbrud af afrikansk svinepest, siger hun.
De cirka 20 større åbninger i hegnet, vil forekomme ved de 20 grænseovergange mellem Danmark og Tyskland. Det betyder, at hegnet skal stoppe op til 50 meter før veje, vandløb eller bysamfund, der krydser landegrænsen. Det sker for at sikre trafiksikkerheden og dyrenes ve og vel.
Selvom det kan lyde selvmodstridende, at vildsvinehegnet skal have passager, som vildsvinene sagtens kan passere, så giver hegnet dog stadig god mening, mener souschef i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard.
- Hvis vi ikke havde et hegn, ville vildsvinene kunne vandre ind på en strækning på cirka 67 kilometer. Har vi hegnet, så reduceres den strækning til cirka 1 kilometer. Vildsvinene skal selv aktivt finde hullerne, og det sætter en begrænsning på indvandringen, fortæller han.
Hegnet bliver ikke specielt effektivt med huller i
Men når Miljøstyrelsen argumenterer for, at der skal være åbninger i hegnet, så eksempelvis hjorte kan krydse grænsen, som de plejer, så vil præcis det samme også gælde for vildsvinene. Det mener seniorforsker og biolog på Aarhus Universitet Morten Elmeros.
- Med det antal huller, der er lagt op til lige nu, så vil der være mange vildsvin, der finder de her huller og fortsætter nordpå. Miljøstyrelsen argumenterer for, at hullerne skal være der så hjortene kan passere, men vildsvinene vil passere i præcis samme udstrækning som ellers, siger han.
Faktisk har man i samarbejde med Vejdirektoratet netop brugt hegn til at føre vildt væk fra områder og hen til andre naturområder, hvor man hellere ville have dyrene - og hegnene har vist sig ret effektive til det formål.
- Når vildsvin møder et hegn, vil de instinktivt følge hegnet, indtil de finder en åbning. Det vil de gøre over temmelig lange afstande og blive ved indtil hegnet ender, og så har man problemet. Jeg tvivler på, at det vil være specielt effektivt," siger Morten Elmeros.
Vildsvinehegnet er ren symbolpolitik
Formand for miljø -og fødevareudvalget fra Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen, bekymrer sig dog ikke for udlandets reaktion på hullerne i hegnet.
- Eksportmarkedet reagerer, hvis vi får sygdommen, og markedet reagerer, hvis vi ingenting gør. Jeg tror ikke på, at nogle huller i et hegn vil gøre noget udslag. Der skal jo være passage for både dyr, mennesker og biler, siger hun.
Men med alle de forbehold og hensyn, der skal tages i forbindelse med opførelsen af vildsvinehegnet, der blandt andet betyder, at der skal være huller i hegnet, så lugter det i høj grad af, at det mest af alt handler om at vise handlekraft, mener generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF Bo Øksnebjerg.
- Vi vil gerne vise verden, at vi tager problemet meget alvorligt, og det kan jeg sagtens forstå. Men ligesom Danmark er villige til at betale 80 millioner kroner for at sætte et hegn op, er jeg også sikker på, at landene, der skal købe vores svinekød, også har de to dage, det tager at finde ud af, at der er en masse huller i hegnet, og at det ikke er vanskeligt for et vildsvin at komme forbi, siger han.
Kan miste op til 11 milliarder kroner
Hvis den afrikanske svinepest får fat i de danske svin, så kan Danmark se frem til at miste helt op til 11 milliarder kroner i tabt eksport ifølge Landbrug & Fødevarers beregninger. Derfor er det også en billig forsikring – også selvom det ikke stopper alle vildsvin, understreger Pia Adelsteen.
Ifølge Jens Munk Ebbesen, der er veterinærdirektør i Landbrug og Fødevarer, så er de heller ikke bekymrede over udsigten til åbne passager i vildsvinehegnet.
- Vi har forståelse for, at habitatdirektivet skal overholdes. Vi forventer, at Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen træffer de beslutninger, der er nødvendige for at lave et effektivt vildsvinehegn, skriver han i en mail til DR.
Det er Naturstyrelsen der har udarbejdet forslaget til, hvordan Vildsvinehegnet skal udformes. Hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen vil udtale sig om hegnet, før Miljø -og Fødevareministeriet har taget stilling til forslaget.