Rustne metalwirer og rådne træpæle ligger filtret ind i græs, tjørn og krat langs Henrik Gotborg Hansens mark, der ligger op ad den dansk-tyske grænse ved Padborg.
Den sønderjyske lodsejer har kæmpet sig ind i buskadset til resterne af et gammelt hegn, der for omkring 30 år siden blev sat op langs grænsen. Siden blev det glemt og overladt til naturen.
- Det ser jo frygteligt ud. Pælene er rådne og knækkede, og hegnet er filtret ind i naturen. Hvis der kommer rådyr eller krondyr løbende igennem, får de viklet benene eller kroppen ind i det og slæber jerntråde ud i marken. Det er en skændsel for naturen, siger Henrik Gotborg Hansen.
Men det gamle hegn er lidt af et mysterium. Hverken Miljø- og Fødevareministeriet, pensionerede embedsfolk eller lodsejere kan fortælle ret meget om hegnet. Men alt tyder på, at dets formål var - ligesom det omdiskuterede vildsvinehegn - at afskærme tyske dyr fra at bringe smitte til Danmark.
Flere løsninger på hegns-mysteriet
I begyndelsen af 1980'erne var der et udbrud af mund- og klovsyge i Tyskland, og ifølge souschef hos Fødevarestyrelsens kontor for dyresundhed Stig Mellergaard blev der i den forbindelse sat et hegn op. Det var simpelthen et krav fra amerikanerne, forklarer han.
- Noget tyder på, at det blev sat op, for at smitten ikke skulle nå de danske slagtesvin. På den måde kunne vi så blive anerkendt som mund- og klovsygefrit land af USA, og dermed få markedstilgang til landet, siger han.
Men efter DR Syd fortalte om det glemte hegn i radioen, meldte sønderjyden Peter Højer sig på banen. Han var nemlig med til at opsætte et cirka 12 kilometer langt hegn langs den dansk-tyske grænse i 1988, da han arbejdede som konsulent på projektet, og dokumenterne har han stadigvæk.
- Det blev opsat fra Sofiendal grænseovergang til Frøslev grænseovergang. Men som jeg husker det, var det ikke mund- og klovsyge, men kvægsygdommen IBR, der var årsag til, at grænsehegnet skulle opsættes, siger han.
Flere andre kilder bidrager med brudstykker til en forklaring af det gamle hegn, og strikker man det hele sammen, tyder det på, at hegnet blev bygget over en treårig periode fra 1985 til 1988 og faktisk fulgte hele den 70 kilometer lange grænse mellem Danmark og Tyskland.
Men hvem, der står bag det 30 år gamle hegn, er ikke klart.
- Vi ved faktisk ikke rigtig, hvem der har sat det op. Noget tyder på, at det blev finansieret af danske slagterier dengang. Og så har det nok været det, der dengang hed Landbrugsministeriet, som har været med til at sætte det op, vil jeg tro, siger Stig Mellergaard.
Lodsejer frygter, at nyt hegn også bliver glemt
Inden længe flytter et nyt hegn ind på Henrik Gotborg Hansen og 99 andre lodsejeres marker, og han håber ikke, at han efter 30 år igen skal se et rustent og råddent hegn viklet ind i naturen omkring sin ejendom.
- Hvis det er niveauet for vedligeholdelse, så er min frygt, at vi vil få det samme cirkus en gang til med de nye hegn, siger han.
Ifølge Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen er det nye vildsvinehegn kun midlertidigt og vil blive fjernet, når svinepesten ikke længere er en trussel.
- Det skal stå der så længe, der en en risiko for, at vi kan få afrikansk svinepest ind. Hvis vi er heldige, at det kan blive bekæmpet i løbet af en årrække, så vil jeg gå ud fra, at man fjerner hegnet igen, siger han.
Han fortæller også, at det gamle hegn vil blive fjernet, når vildsvinehegnet bliver opført.
Rettet 13-04-2018:
I den første version af artiklen – udgivet 12-04-2018 - blev Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen, fejlagtigt citeret for, at ”det nye vildsvinehegn vil blive fjernet, når svinepesten ikke længere er en trussel – formentlig om et til to år”. Dette er ikke korrekt.
Om udsigten til at få fjernet grænsehegnet igen, udtalte Stig Mellergaard derimod: ”Det skal stå der, så længe der er en risiko for, at vi kan få afrikansk svinepest ind. Hvis vi er heldige, at det kan blive bekæmpet i løbet af en årrække, så vil jeg gå ud fra, at man fjerner hegnet igen.”
DR Syd beklager fejlen.
Sådan kommer vildsvinehegnet til at se ud: