1.054 gamle lossepladser kan udgøre en fare for vores drikkevand. Det viser tal fra Regionerne, som DR har bearbejdet.
De mange nedlagte lossepladser ligger gemt og glemt under den danske jord tæt op ad drikkevandsdepoter, og ved mindst hver fjerde af lossepladserne har regionerne ikke undersøgt, om der er farlige stoffer på vej mod grundvandet.
Civilingeniør i Region Syddanmark Kristian Dragsbæk vurderer, at man kan gå ud fra, at lossepladserne forurener.
Her ligger gamle lossepladser tæt på dit drikkevand
Hvilke stoffer, der helt præcis gemmer sig i muldet, er mange steder uvist, fordi ingen aner, hvad der er blevet deponeret.
- Det kan være gamle biler, køleskabe og kemikalier. Det kan sagtens være meget værre, end man måske regner med, siger han.
Det er stærkt bekymrende og skal tages dybt alvorligt, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
- Det er nødvendigt, at man hurtigt går i gang med at kortlægge problemets omfang og forsøger at bremse de her kemikalier. Ellers risikerer vi, at kemikalier ender i vores grundvand, og så er det for sent.
Regeringen skal afsætte flere midler
Det er regionernes opgave at rense forurenet jord, og hvert år bruger regionerne knap 500 millioner kroner på oprensninger.
Men det er langt fra nok til at løse den jordforureningsopgave, Danmark står over for i dag, mener Heino Knudsen (S), der er formand for miljøudvalget i Danske Regioner.
- De penge rækker ikke ret langt, når vi ved, at det er en opgave, der koster flere milliarder. Så fra Christiansborg skal der være politisk vilje til at tilføre flere ressourcer til det her område.
På nuværende tidspunkt går de fleste penge til oprydning af de større forureningssager, som for eksempel ved Grindstedværket, Kærgaard Klitplantage i Sydvestjylland og Himmark Strand på Als.
Der er derfor begrænsede midler til at undersøge, om der gemmer sig lige så store miljøfarer andre steder.
Heino Knudsen vurderer, at det vil koste cirka 100.000 kroner at lave forundersøgelser af en af de små, gamle lossepladser, mens de større koster op mod 800.000 kroner.
Helt konkret efterlyser regionerne, at staten bevilliger to til tre milliarder kroner på at beskytte drikkevandet.
Miljøminister Lea Wermelin (S) fortæller, at hendes ministerie har sat gang i en kortlægning af problemets omfang.
- Når vi har kortlægningen, kan vi tage stilling til, hvilken indsats vi skal sætte i gang, og hvad det skal koste.
Kortlægningen ventes færdig til næste år.