- Man kan jo ikke smage, at der er noget galt med vandet. Men vi ved jo åbenbart ikke, hvad det er, vi går og drikker. Det er foruroligende at høre, at der er pesticidrester i.
Dennis Christensen står i sit køkken i Horsens og tapper vand fra vandhanen. Vandet indeholder rester efter sprøjtegiften Chloridazon. Stoffet blev forbudt i 1996 og stammer fra sprøjtning af ukrudt i blandt andet roer.
Koncentrationen af pesticidrester i Dennis Christensens drikkevand er meget lille og ligger markant under myndighedernes grænseværdi.
Alligevel er han bekymret over fundet. Pesticidresterne stammer nemlig fra en såkaldt punktkilde, hvor forureningen fortsat har mulighed for at sive ned i drikkevandet.
- Jeg tænker, man skal rydde op hurtigst muligt. Det er man nødt til at finde penge til, siger Dennis Christensen.
Truer grundvandet
En punktkildeforurening stammer typisk fra nedlagte lossepladser, maskinstationer, gartnerier og landbrug, hvor der er høje koncentrationer af eksempelvis pesticider på et lille afgrænset område på grund af spild eller deponering.
Danske Regioner har netop færdiggjort en analyse af 1217 drikkevandsboringer, der er forurenet med pesticidrester. Analysen viser, at 518 af boringerne er ramt af punktkildeforureninger. Det fremgår af regionernes nye årsrapport for jordforurening, som udkommer i dag.
Formand for udvalget for miljø og ressourcer i Danske Regioner, Heino Knudsen (S), er bekymret.
- Problemet er, at vi har fundet mange punktkilder med pesticider, som truer vores grundvand og i fremtiden vil true det vand, vi tapper fra hanen, siger Heino Knudsen.
Vil tage årtier
Det er Danske Regioners opgave at rydde op efter forureningerne, men med de seneste fund har opgaven vokset sig så stor, at Danske Regioner ikke kan håndtere opgaven alene, vurderer Heino Knudsen.
- Hvis ikke vi gør noget nu, vil det tage årtier at rydde op efter de her forureninger. Og i den tid vil forureningerne bare stå og sive endnu længere ned i vores grundvand og gøre drikkevandet giftigt, siger Heino Knudsen.
Danske Regioner vurderer selv, at de har brug for et engangsbeløb på 1,5 milliarder kroner for at kunne løfte opgaven her og nu.
- Med det nuværende budget vil det tage årtier at rydde op. Vi har brug for, at en kommende regering vil prioritere at rydde op efter punktkildeforureningerne, siger Heino Knudsen.
Fundet i Horsens kommer fra en sprøjtegift, der blev forbudt for 23 år siden. Alligevel viser vandværkets analyser, at forureningen hele tiden bliver værre. Det bekymrer Dennis Christensen.
- Det er ulækkert at tænke på. Hvis det her først blev opdaget 23 år efter, at det blev forbudt, så er jeg da spændt på, hvad de bliver ved med at finde af sjove ting i vores vand, siger Dennis Christensen.
Transporttiden fra, at der sker et spild af pesticider på jordoverfladen, til forureningen rammer vandværket tager ofte 30 til 50 år, vurderer Danske Regioner.
Enhedslisten klar med engangsbeløb
Enhedslisten melder som det eneste parti klart ud, at man vil finde det samlede engangsbeløb til regionernes oprydning, men garanterer ikke, hvor de ekstra penge skal komme fra.
- Det er mange penge, men det er desværre nødvendigt, fordi alternativet er værre. Vi er nødt til at have noget vand, som vi kan drikke, og som ikke er forgiftet, siger Enhedslistens miljøordfører Øjvind Vilsholm.
De fleste øvrige partier er enige om at prioritere punktkildeforureninger og sikre grundvandet mod pesticider. Ingen tør dog blive konkrete på, hvor mange ekstra penge der skal frigives.
Alternativet og SF vil i en samlet pulje sætte penge af til punktkildeforureningerne og de store generationsforureninger som blandt andet Grinstedværket og Harboøre Tange.
Liberal Alliance er direkte imod en ekstrabevilling, men mener, at indsatsen generelt prioriteres, hvis regionernes nedlægges og effektiviseres.
Miljøministeren afviser
Venstre og den nuværende Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, er også indstillet på at kigge på beløbet, når man til efteråret skal til forhandlingsbordet, men nægter, at der bliver tale om et konkret engangsbeløb på nuværende tidspunkt
- Der er mange, der vil kaste sig ud i overbudspolitik her i valgkampen - men det vil jeg ikke. Vi tager forhandlingen med regionerne til efteråret, når vi skal snakke om, hvor mange penge der skal gå til forureningsbekæmpelsen.
En dyr omgang
Som det er lige nu, får regionerne årligt 437 millioner til jordforureningsområdet, og halvdelen af beløbet bruges til at beskytte grundvandet.
Dennis Christensen håber, at Danske Regioner snart får flere penge til stoppe forureningen.
- Det er skræmmende, hvis der ikke er penge til at rydde op med det samme. Familier med små børn drikker vandet, og vi ved jo ikke, hvordan det påvirker os. De penge må bare findes – det er min holdning, siger Dennis Christensen.
Det vides ikke, hvor mange af de 518 fund i drikkevandsboringerne, der har pesticidmængde over grænseværdien.