Selvom efterskolerne gerne vil, så lykkes det ikke at tiltrække nok elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Kun halvanden procent af eleverne på efterskolerne har anden etnisk baggrund. I folkeskolerne er det tal omkring elleve procent.
Og det er ærgerligt, mener Steffen Pedersen, der er forstander på Ladelund Efterskole.
- Det er en svær opgave. Jeg tror, mange familier, der kommer hertil, har svært ved at forstå konceptet med efterskoler, som er en meget dansk skoleform, siger han.
Ladelund Efterskole skiller sig ikke ud fra de andre efterskoler hvad angår antallet af elever med anden etnisk baggrund. Ud af 140 elever har to anden etnisk baggrund end dansk.
Den ene af dem er 16-årige Nora Yassin.
- Min mor syntes, at jeg skulle prøve noget nyt og blive mere selvsikker og selvstændig. Når jeg så i fremtiden skal ud at arbejde og have en familie, så kommer det ikke som et chok for mig, siger hun.
Nora Yassin har ikke oplevet det som et problem, at hun er muslim på efterskolen.
- Jeg synes ikke, det betyder noget, at jeg er muslim. Vi respekterer hinanden på efterskolen, så jeg kan stadig bede på mit værelse, og jeg kan også stadig lade være med at spise svinekød, siger hun.
Forstander Steffen Pedersen ser det heller ikke som et problem, at nogle af eleverne har en anden religion.
- Jeg ser det ikke som nogen særlig udfordring. Det er fantastisk at få mangfoldige elever, og så kan vi sagtens servere noget andet mad eller finde et rum at bede i, hvis der er specielle ønsker. Vi er en stor skole, så det har vi plads til, siger han.
Derfor håber forstanderen, at flere børn som Nora Yassin vil søge mod efterskolerne.
- Jeg kan på sin vis godt forstå, at det ikke er så naturligt, at en familie, der kommer til Danmark, bare sender deres børn væk fra hjemmet. Vi har en opgave med at oplyse familierne, siger han.