Der er alt for få elever med anden etnisk baggrund end dansk på landets efterskoler.
Kun halvanden procent af eleverne på efterskolerne er af anden etnisk oprindelse, og det ærgrer Efterskoleforeningen.
For når vi sender vores unge mennesker på efterskole, skal de gerne introduceres for et bredt udsnit af samfundet, siger Maren Ottar Hessner, der er konsulent hos Efterskoleforeningen.
- Vi vil gerne have, at alle unge har mulighed for at komme på efterskole. Samtidig tror vi på, at efterskolerne kan være med til at løse en integrationsopgave, fordi vi kan tilbyde fællesskab og mulighed for at lære at indgå i en ungdomskultur, siger hun.
Der er flere grunde til, at børn af anden etnisk herkomst fylder så lidt på efterskolerne. Det mener Özlem Cekic, ressourceperson for Efterskoleforeningen og tidligere folketingsmedlem.
En del af forklaringen ligger i de økonomiske omkostninger ved at sende børnene af sted. Men efterskolerne har også et forkert image hos mange minoritetsfamilier, siger hun.
- En del af forældrene har indtryk af, at det er et sted, hvor man placerer sine børn, hvis man ikke selv magter opgaven. Det er enormt ærgerligt, at så få af dem har det rigtige kendskab til efterskolerne, siger hun.
Efterskoleforeningens mål er, at otte procent af eleverne på efterskolerne skal være af anden etnisk herkomst end dansk i 2020. Med den rette indsats tror Maren Ottar Hessner på, at det er realistisk.
- Det er ikke så enkelt at løse den her udfordring, men vi har sat en ambitiøs målsætning. Efterskolerne er et dansk fænomen, så der er brug for at alle parter, der er i berøring med familier i anden etnisk baggrund, udbreder kendskabet, siger Maren Ottar Hessner.
Det er Özlem Cekic enig i.
- Efterskolerne skal være mere mangfoldige i deres måde at kommunikere på, så de når ud til minoritetsfamilierne. Det er en kæmpe mangelvare, at der ikke er flere af de her børn på efterskolerne, siger hun.