Hadet fugl kan nu frit æde uddøende fisk

Naturstyrelsen indstiller regulering af skarv ved Vadehavet og gør livet for sjælden fisk langt sværere, mener fisker.

Snæblens sidste naturlige levested er Vadehavet. Her lever også skarven, der elsker fisk. I 14 år har en jæger måtte skyde skarv i Vadehavet netop for, at den ikke skulle spise den sjældne og udrydningstruede fisk. Men det er slut nu. (Foto: © søren bidstrup, (c) Naturstyrelsen og Scanpix)

Skarv versus snæbel. Fredet fugl versus udrydningstruet fisk. Det er det drama, der lige nu udspiller sig i Vadehavet.

Til trods for at skarven er fredet, har det i mange år været tilladt at regulere fuglen i Vadehavet for at beskytte områdets laks, ørreder, ål og ikke mindst den meget sjældne og udrydningstruede fisk snæblen.

Men det har Naturstyrelsen nu sat en stopper for. Dispensationen til at skyde skarven vest for Kammerslusen i Ribe er standset, og det kommer til at gå ud over snæblen, mener Gert Mikkelsen, der er erhvervsfisker ved Kammerslusen i Ribe.

Han har hvert år de sidste 14 år fået dispensation til at regulere skarven i Vadehavet. Men ikke i år.

- Jeg er meget ærgerlig. Jeg har flere gange fået at vide, at hvis ikke jeg havde reguleret skarvene, havde der ikke været flere snæbler tilbage – det er tilfældet i andre åer, hvor skarven ikke er blevet reguleret, siger han.

Ifølge seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua er skarven en alvorlig trussel mod snæblen.

- Skarven er snæblens største naturlige fjende, og meget indikerer, at skarven er en stor medvirkende faktor til, at snæblen nu forsvinder, siger han.

De seneste optællinger af snæblen skete i 2014 - dengang var der 3.000 tilbage. Det betyder, at der faktisk er flere tigere end snæbler tilbage i verden.

Vadehavet er fiskebuffet for skarv

Den totalfredede snæbel lever og vokser op i det salte vadehav ude for den sydvestjyske kyst. Om efteråret trækker den op i de tilstødende åløb for at gyde, og i foråret vender den igen tilbage til Vadehavet. Det er også om sommeren, at skarven opholder sig i Danmark.

(Foto: © (Grafik) Signe Heiredal, (c) DR)
(Foto: © (Grafik) Signe Heiredal, (c) DR)

Så selvom Gert Mikkelsen fortsat gerne må skyde skarven langs åløbet øst for Kammerslusen, er det langt fra nok, siger han.

- Hvis der lige uden for slusen ligger 200-300 skarver, så hjælper det jo ikke noget. Snæblen bliver også ædt uden for slusen.

Området vest for slusen og diget, der strækker sig langs den sydvestjyske kyst, betegnes som et vildt- og naturreservat. Her lever også andre fugle, som Naturstyrelsen skal passe på ikke at forstyrre, siger skovrider i Naturstyrelsen Vadehavet Bent Rasmussen.

- Når vi skal vurdere, om man kan få dispensation til at regulere skarv vest for kammerslusen, skal vi også varetage hensynet til alle de andre arter, der er beskyttet ude i reservatet.

Snæblen lever kun i Vadehavet

I 1980’erne var snæblen meget tæt på at uddø, og bestanden var nede på få hundrede fisk. Tidligere levede de også i den tyske og hollandske del af Vadehavet, men i dag findes snæblen som det eneste sted i verden kun i den danske del af Vadehavet. I dag er den stadig totalfredet.

Men skarven er også fredet. Det har den været siden 1980, hvor den også var tæt på udryddelse. I dag er bestanden dog vokset, så der i 2016 var omkring 30.000 par ynglende skarver.

- Sidste vinter havde vi rigtig mange. Der skød vi 152. Flere af dem havde en snæbel i halsen, som vi fik reddet ud, siger Gert Mikkelsen.

Den voksende skarvbestand har betydet en adfærdsændring hos skarven, der de sidste år har gjort livet endnu vanskeligere for snæblen, forklarer seniorforsker Niels Jepsen.

- Det tyder på, at der ikke er mad nok til mange skarver på kysterne – derfor begyndte de i 2010 og 2011 at søge op ad vandløbene for at finde føde. Det har været ganske alvorligt for fiskene.

Bent Rasmussen vil ikke forholde sig til, om skarven eller snæblen er vigtigst at bevare i den danske natur. Han fortæller, at der bliver lavet en vurdering af hver eneste ansøgning om dispensation til at regulere fredede dyr.

- Efter rådgivning med miljøstyrelsen, der har ansvaret for racebeskyttelsen i Danmark, har vi i denne konkrete sag givet Gert Mikkelsen dispensation til at regulere inden for diget, men ikke uden for diget, siger Bent Rasmussen.