Annettes efternavn er siden artiklen blev udgivet blevet fjernet af hensyn til hendes søn. Det samme gælder de billeder, der oprindeligt var af mor og søn.
Annettes søn begyndte at få ondt i hovedet og maven i slutningen af første klasse.
Han var egentlig glad for skolen og meget vellidt, men han stillede store krav til sig selv.
- Selvom der var et skoleskema, og vi fik besked om opgaverne fra læreren, så følte min søn ikke, han var klar over, hvad der skulle ske. Han syntes, der var en uvished, som fodrede hans dårlige tanker, så han begyndte at forestille sig alt muligt. Han stiller store krav til sig selv, så hvis de fik en ny bog, syntes han, at han skulle kunne det hele, inden de åbnede bogen, fortæller hans mor, Annette.
Kunne ikke få ham i skole
Annettes søn havde svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi hans tanker drønede rundt, og han var angst for at vågne op næste dag og skulle i skole.
Når han vågnede op om morgenen, havde han enten ondt i hovedet eller maven.
- Nogle dage kunne vi få ham i skole i en time eller to, og så blev han hentet om formiddagen. Andre gange måtte han blive hjemme eller kommer med os på arbejde, fortæller Annette.
Både hun og manden har arbejde, og de vidste aldrig, hvordan dagen ville forløbe.
- Vi vidste ikke, hvad vi stod op til, om vi fik ham ud af døren nogenlunde roligt. Hvis vi nåede frem til skolen, vidste vi ikke om han kom ind på skolen, eller kørte med hjem igen. Og vi vidste ikke om han så kunne blive hjemme alene, eller skulle med på arbejde.
Bekymring blev til stress
Annette følte sig meget presset af bekymringen for sin søn, og pligtfølelsen for sit arbejde, og til sidst blev hun sygemeldt med stress i halvanden måned.
- Jeg var ved at ringe til en kunde, og pludselig begyndte jeg at græde, uden at vide hvorfor. Nogle gange tænkte jeg, - kørte jeg egentlig over for rødt der, og hvad vej var jeg egentlig kørt hjem.
Annette kom igennem et stressforløb, som hendes arbejdsgiver havde tilbudt hende.
- Det hjalp helt vildt. Jeg fik virkelig åbnet øjnene for, hvordan jeg skulle tackle min søn, og jeg fik mere ro på mig selv, og det smittede på en eller anden måde også af på ham.
En næsten normal hverdag
Familien havde samtidig opsøgt en børnepsykolog, og Annettes søn gennemgik otte måneders behandlingsforløb med metakognitiv terapi. Det betyder, at han siden påske har gået i skole på fuld tid.
- Nu har vi faktisk en næsten normal hverdag, hvor vi bare står op og tager i skole og på arbejde. Nogle gange må vi næsten knibe os i armen, så fantastisk er det.
Men først og fremmest er Annette lykkelig over, at hendes søn nu igen ser ud til at trives.
- Det er helt enormt flot af ham, det er jo ham selv der har lært at tackle og tøjle angsten.