Det er et lille antal kommuner, som trækker det tunge læs, når det kommer til at oprette de såkaldte IGU-job til flygtninge og familiesammenførte.
Det skriver Jyllands-Posten, som har fået indsigt i tallene bag den såkaldte IGU-ordning.
IGU står for indvandrergrunduddannelse og er en ordning, som regeringen satte i gang for omkring et år siden for at få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
I alt er der oprettet 536 IGU-jobs landet over, og mens 21 kommuner har oprettet nul IGU-jobs, så er der andre kommuner, som bruger ordningen langt mere flittigt. F.eks. er Faxe Kommune på Sydøstsjælland registreret med 14 IGU-jobs.
Det er næsten lige så mange som den 10 gange større Aarhus Kommune, fortæller Faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen (S):
- Vi har valgt at gøre det på en måde, så der ikke er store administrative opgaver for virksomheden, og det tror jeg spiller en rolle, siger han.
Under IGU-ordningen kan flygtninge eller familiesammenførte komme ud i en privat eller offentlig virksomhed i op til to år - til en løn på 85 kroner i timen mod de omkring 120 kroner, der almindeligvis gives i de lavest lønnede job. Undervejs i forløbet er der desuden indlagt undervisningsforløb.
Knud Erik Hansen mener, der er gode muligheder for dem, der bliver ansat under IGU-ordningen:
- Indvandreren får ellers mere løn, hvis de er i et job med løntilskud, men med uddannelsesdelen af ordningen så får de nogle kompetencer i forhold til at videreuddanne sig bagefter. Så der står de bedre, siger han.
Det kræver en målrettet indsats for kommunen at få det til at virke, forklarer borgmesteren, der giver gode råd til de kommuner, der ikke er kommet i gang med IGU-ordningen endnu:
- Man skal fra kommunens side indstille sig på at tage de administrative byrder med uddannelsesplan og så videre, og så skal kommunen også være opsøgende i forhold til virksomhederne. De vil sjældent komme selv, siger han.