Det var den store nyhed i forårets trepartsaftale om integration.
Men indtil videre har Integrationsgrunduddannelsen (IGU) ikke fået særlig stor udbredelse.
Kun 81 forløb er i gang på landsplan. Det viser nye tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
- Jeg kunne godt ønske mig, at der var mange flere, der var kommet i gang. Vi er slet, slet ikke i mål endnu, siger udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) til DR.
LO: Højere op i fart
IGU er en to-årig uddannelse, hvor flygtninge og familiesammenførte med opholdstilladelse kan kombinere arbejde på en virksomhed med 20 ugers uddannelse eller kurser.
Lønnen svarer til lærlingeløn og ligger på 50-120 kroner i timen, afhængig af jobtype.
Artiklen fortsætter under grafikken.
I LO, som forhandlede aftalen på plads på lønmodtagernes vegne, er der heller ikke tilfredshed med omfanget.
- Det er slet ikke nok, så vi skal højere op i fart. Men det er en helt ny ordning, som først nu er ved at sive ud i virksomhederne og på jobcentrene, siger Ejner Holst, der er næstformand i LO.
DA: Giv det tid
Dansk Arbejdsgiverforening, som var med til at indgå aftalen, kaldte dengang ordningen for ”et rigtigt godt redskab, som vi er enige om vil være et stærkt bidrag til den fremadrettede integrationsindsats”.
- Jeg er sikker på, at mange virksomheder vil bruge den nye IGU, sagde Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør, Jacob Holbraad, dengang.
Her er der oprettet IGU-forløb:
- •
Odense: 27 forløb
- •
København og Aabenraa: 7 forløb
- •
Jammerbugt: 6 forløb
- •
Frederikshavn: 4 forløb
- •
Aalborg, Esbjerg, Aarhus og Kolding: 3 forløb
- •
Hjørring, Svendborg, Assens, Viborg og Ringkøbing-Skjern: 2 forløb
- •
Slagelse, Sønderborg, Thisted, Brønderslev, Favrskov og Tønder: 1 forløb
- •
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
I dag mener arbejdsgiverne, at det er for tidligt at evaluere på ordningen.
- Det er ikke så mange endnu, men vi havde heller ikke forventet, at det ville være så mange endnu. Vi har hele tiden regnet med, at det ville tage noget tid at løbe så ny en ordning i gang, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Integrationsminister Inger Støjberg forventer ligesom arbejdsmarkedets parter, at antallet af IGU-forløb kommer til at stige i den kommende tid. Men ingen af parterne vil sætte konkrete mål op.
- Vi skal da langt højere op, men jeg vil ikke sætte tal på, fordi for mig handler det om, at de mennesker, der kommer til Danmark, skal forsørge sig selv. Men om de så har brugt den trædesten, der hedder IGU, eller om de selv har fundet ind på arbejdsmarkedet, det synes jeg ikke, man skal sætte mål op for, siger Inger Støjberg.
Der findes en række ordninger, som kommuner og arbejdsgivere kan bruge til at sluse flygtninge ind på arbejdsmarkedet. For eksempel virksomhedspraktik, løntilskud og trappemodellen.
FLYGTNINGE I JOB
Der er flere muligheder for, at flygtninge med opholdstilladelse kan komme i job. Kommunen har pligt til at finde et beskæftigelsestilbud, hvis ikke flygtningen selv gør det:
- •
Integrationsgrunduddannelsen (IGU): 2-årigt forløb med lønnet virksomhedspraktik, inkl. 20 ugers skoleundervisning hvor flygtningene modtager en uddannelsesgodtgørelse der svarer til integrationsydelsen. Kan benyttes af flygtninge mellem 18 og 40 år, der samtidig har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år. Arbejdsgiveren modtager en bonus på 40.000 kroner for hver gennemført forløb.
- •
Virksomhedspraktik: Ulønnet praktik i op til 13 uger med forlængelse i op til 26 uger. Ved siden af arbejdet går flygtningene i sprogskole i 2-3 dage om ugen.
- •
Løntilskud: Lønnet ansættelse i op til 1 år. Flygtningen får løn af virksomheden, som modtager et løntilskud på op 74,05 kr. pr. time.
- •
Kilde: Udlændingeministeriet og flygtningeijob.dk