Kun 200 ud af 28.500 efterskoleelever er flygtninge.
Det tal er alt for lavt, og det er ærgerligt, mener Efterskoleforeningen.
- Vi vil gerne have et bredt udsnit af de unge, der bor i Danmark. Vi arbejder med det lidt støvede ord ”dannelse” og vil gerne lære de unge at navigere i det samfund, de er en del af, siger Maren Ottar Hessner, der er konsulent i Efterskoleforeningen.
En af forhindringerne er ifølge Maren Ottar Hessner, at kendskabet til efterskoleformen generelt er lav blandt indvandrere, fordi det er en helt særlig dansk skoleform.
Samtidig er kommunerne usikre på, hvordan de kan sende flygtninge på efterskole, siger hun.
- Det er ikke en noget, man kender til fra andre lande. Det handler jo også om, at forældrene typisk ikke har råd til det, men har brug for kommunens hjælp.
Midtsjællands Efterskole har i år kun fire flygtninge eller integrationselever. Men de vil gerne have flere, for det er godt for integrationen:
- Der foregår rigtig meget læring, når man sidder sammen med værelseskammeraten om aftenen og træner danske ord. Det er noget af det særlige efterskoleformen kan, siger forstander Christian Hougaard-Jakobsen.
- De får danske skikke ind, for dem har de dagligt på skolen. De får simpelthen et ordentligt bad i dansk kultur, sprog og tankegang, som de ellers ikke ville have fået, fortsætter han.
Også de danske børn lærer en masse af at gå i skole med elever med flygtningebaggrund:
- For et par år siden havde vi en dreng fra Afghanistan, der fortalte om sin vej til Danmark, hvoraf størstedelen af den rejse foregik under sættevognen på en lastvogn.
- Det fik nogle af vores elever til at sætte deres egen tilværelse i perspektiv, fortæller Christian Hougaard-Jakobsen.