Støvet fyger om Bjarke Jensens slidte støvler, mens han sætter dem på hver sin side af en kartoffelplante og begynder at rode i den knoldede jord.
Kartoflerne blev sat i jorden næsten tre uger senere end normalt, fordi det var så vådt.
- Og nu står vi i en kartoffelmark med nogle rigtig store knolde og en meget tør jord, fortæller Bjarke Jensen, der sammen med sin forlovede Hester Callaghan driver det økologiske landbrug Yduns Have på Samsø.
Her midt i den meget tørre tid er det måske svært at huske, at det faktisk ikke er så længe siden, at det regnede rigtig meget.
- Men vi havde reelt et vindue på fem timer til at få kartoflerne i jorden dengang, før der kom regn igen, siger Bjarke Jensen.
Klimaforskerne er ikke i tvivl om, at vi fremover skal vænnes os til mere af lige præcis den veksling mellem intensiv regn og længere tørkeperioder.
Og det giver en ung landmand som Bjarke Jensen rigtig meget at tænke over i øjeblikket.
- Det er da skræmmende. I bedste fald finder vi en måde at håndtere det på. Men det kan også være, vi må tænke vores dyrkning anderledes. Jeg synes ikke, det er sjovt at dyrke kartofler i den her jord:
- Så det er ikke sikkert, at vi kan forvente at dyrke frisk frugt og grønt, der er klar igennem hele sæsonen. Det kan godt være, vi skal skrue vores forventninger til det ned, siger han.
Skygger fra 2018
Bjarke Jensen frygter, at det måske kan være et farvel til kartofler, asparges og ærter om få år.
- Det kan godt være, at vi skal tænke anderledes i forhold til, hvad vi dyrker og spiser, når klimaet ændrer sig. Det kan jeg ikke afvise. Svaret er jo ikke nødvendigvis, at vi skal få flere måder at få vand på. Vi skal ikke nødvendigvis sige, at vi skal kunne vande os ud af problemet:
- Men hvad det her helt konkret betyder, er jeg ikke i stand til at svare på. Jeg er ikke uddannet i at skulle dyrke i de her forhold, fortæller Bjarke Jensen.
Den nuværende tørke leder tankerne hen på foråret og sommeren 2018, hvor det var knastørt i hele Danmark og befolkningen for alvor fik øjnene op for, at klimaforandringerne kan have konsekvenser.
Her havde Bjarke Jensen og Hester Callaghan lige overtaget Yduns Have, og de fik sig noget af en ilddåb.
- Dengang stoppede vi med at arbejde klokken 13. Det kan jo lyde rart, men det var, fordi der intet ukrudt var at luge, ingen planter at høste eller noget vand at vande med. Det var svært at holde fri med ro i maven, fortæller Bjarke Jensen.
Nye afgrøder og dyrkningsmetoder
Med udsigten til flere længere tørkeperioder skal landmændene overveje fremtiden og på sigt være klar til at dyrke andre afgrøder end de plejer.
Det kan for eksempel betyde et goddag til solsikker og sojabønner, lyder det fra Leif Hagelskjær, landskonsulent og afdelingsleder for afgrøder og produktion i SEGES, der udfører forsknings- og innovationsopgaver indenfor landbrugs- og fødevarefaglige områder.
- Vi afprøver jævnligt afgrøder, der normalt dyrkes under varmere betingelser. Som det ser ud nu, klarer de sig ikke så godt, men i løbet af en årrække vil de måske klare sig bedre, siger han.
Forskere nævner også kikærter, sojabønner og quinoa som nogle af de afgrøder, der fremover vil kunne dyrkes, hvis klimaforandringerne for alvor sætter sig i det danske vejr.
Og netop fremtiden forsøger Kalø Økologisk Landbrugsskole på Djursland også at ruste sine elever til. Her handler det blandt andet om, at jorden skal holde bedre på det sparsomme regnvand, fortæller underviser Pernille Darcy.
- Vi underviser lige nu vores elever i, hvordan vi kan holde på det organiske materiale i jorden. Det kan man blandt andet ved at dække jorden med kompost, så vandet i jorden beskyttes bedre mod tørke, siger hun.
Men kommende landmænd skal også begynde at indstille sig på nye afgrøder, lyder det.
- Vi skal kigge på sorter, der har nogle dybere rødder, som kan samle vand op fra de dybere jordlag. Og vi skal nok også i højere grad dyrke flerårige afgrøder som kål, siger Pernille Darcy.
Kræver mere vand
På Samsø overvejer Bjarke Jensen og Hester Callaghan i øjeblikket at skabe muligheder for at få adgang til mere vand. Fortsætter tørken risikerer de at løbe tør allerede i juli.
- Vi har én vandingssø lige nu, men overvejer om vi skal have en mere. Det koster dog en del penge, som vil gå fra vores løn og gårdens økonomi, siger Bjarke Jensen:
- Jeg vil også gerne etablere en vandtank under jorden, hvor al vores regnvand kan løbe ned, så vi kan bruge det til at vande med, fortsætter han.
Og faktisk har de allerede taget nogle af de værktøjer, som Kalø Økologisk Landbrugsskole nu undervise i, til sig. Jorden bliver så vidt muligt dækket med kompost, men Yduns Have dyrker over syv hektar, så det er umuligt at få nok materiale.
Og de flerårige afgrøder dyrkes allerede, men det er svært at leve af kun at dyrke og sælge kål, fortæller de. Nye kartofler, jordbær og tomater er trods alt stadig de store hit i gårdbutikken.