DMI's opdaterede tørkeindeks for Danmark er på en 9'er i øjeblikket og bevæger sig hastigt mod 10 - det allerhøjeste niveau.
Det betyder helt enkelt, at risikoen for tørke er høj i store dele af landet. Og kigger man på sæsonprognosen, får vi i det hele taget en meget tør sommer - endnu tørrere end den tørke vi oplevede i 2018.
Man kan ikke pege på denne enkeltstående tørke og sige, at den skyldes menneskeskabte klimaforandringer. Men der er ifølge professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen ingen tvivl om, at tørkeperioderne generelt bliver længere og mere alvorlige, og at det skyldes vores CO2-udledning.
- Risikoen for at tørkeperioderne bliver længerevarende og mere alvorlige øges med de højere temperaturniveauer. Vi ville ikke have oplevet denne type vejr for 150 år siden, siger klimaprofessoren.
Den pointe underbygges af professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild som også vurderer, at vi i fremtiden kun vil få længere perioder med tørke.
- Vi står i en situation, hvor vi ser klimaforandringerne ændre sig - både til det varmere og tørrere og vi ser, at klimaet bliver mere ekstremt.
Bye bye, Paris
I 2015 kiggede verdens ledere hinanden i øjnene og indgik en historisk aftale om klimaets fremtid.
Aftalen fik navnet Parisaftalen og indebar, at tæt på 200 lande forpligtede sig til, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes "godt under" to grader - målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader.
Men det mål er vi godt på vej til at bryde på verdensplan med dertilhørende store konsekvenser, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
- For hver brøkdel af en grad temperaturen stiger, ser vi ind i, at der bliver mere af det ekstreme vejr.
Og som det er lige nu, er der kun udsigt til, at det bliver voldsommere.
- Der er ikke nogen forløsning i det her. Vi kigger ind i, at temperaturen fortsætter med at stige.
- Selv hvis vi lever op til Parisaftalen, skal vi være klar til, at vi ikke lever i det klima, vi havde for 100 år siden, og det kommer ikke tilbage. Vi er på vej ind i et nyt regime uanset hvad, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Spørgsmålet bliver, hvilket slags klima-"regime", vi kan forvente i fremtiden. Formålet med Parisaftalen er ifølge Jens Hesselbjerg Christensen at undgå det "virkelig katastrofale".
Tørkekrise i Europa
Flere europæiske lande risikerer en hydrologisk tørkekrise, forklarer professor Jens Hesselbjerg Christensen.
- Hvis vi kigger ud over vores egen grænser er det det, man kigger ind i, hvis tørken fortsætter over lang tid, siger han.
Det gælder både Italien, det sydlige Tyskland, Spanien og i særdeleshed Frankrig, og det vil tage flere år for landene at komme op på det normale vandniveau, siger professoren i klimafysik. Det har blandt andet betydet rationering af vand i Spanien, og i landets nationalpark Doñana i Andalusien er antallet af trækfugle faldet fra mere end 500.000 til under 90.000 trækfugle årligt.
Selvom vandreservoirer kan være fyldt op igen om et par år, er virkeligheden den, at situationen kan risikere at udvikle sig endnu mere i den forkerte retning de kommende år, understreger Jens Hesselbjerg Christensen.
En langvarig tørke og ønsket om saftige jordbær året rundt truer Spaniens største nationalpark, som efterhånden er knastør.