Hvad stiller vi op med alle rotterne? Det spørgsmål stiller Johs Pedersen, der underviser i rottebekæmpelse og er konsulent i Byggeriets kvalitetskontrol, sig selv.
Rotterne er nemlig både snedige og kloge, fortæller han, og på trods af flere års intensiv kamp mod rotterne, bliver der anmeldt flere og flere af dem.
- Rotterne er jo intelligente dyr. De er utrolig kloge. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at knække kurven. Men rotterne er stadig i flertal, siger han.
Vækst i antallet af rotter i flere kommuner
Flere kommuner de seneste fem år har oplevet en eksplosiv vækst i antallet af anmeldelser om de små skadedyr.
Problemet med rotter er efterhånden blevet så stort, at regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i november vedtog en ny handlingsplan for at bekæmpe rotter. Tidligere lovgivning har nemlig slået fejl, mener Johs Pedersen.
- I 2012 ville man bringe stigningen i antallet af rotter til ophør. Derfor kom der en masse ny lovgivning, men man glemte at aftale det med rotterne, for antallet er fortsat stigende. Nu vil der i den nye lovgivning blive fokuseret på forebyggelse frem for bekæmpelse, siger han.
På trods af alskens forskellige måder at bekæmpe dem på, har det tilsyneladende ikke virket; rotterne ved nemlig ofte, hvordan de skal snige sig udenom fælder og spærrer, der skal forhindre rotternes vej ud af kloakken og op på landjorden eller ind i husene.
Rotterne kan eksempelvis gnave sig gennem både beton og plastic, og så kan de snyde rottespærrerne, fortæller Johs Pedersen.
- Det har vist sig, at indimellem skal man ikke love mere, end man kan holde. I min verden er der ingenting, der er hundrede procent sikkert i forhold til rotter. Hvis man har en to-klapsrottespærre, der skal hindre, at rotterne kan komme ind i systemet, er de snu nok til, at de kan komme ind, når der kommer et lidt større skyl, og klapperne åbner lidt.
Flere kommuner har forsøgt med alternativer til fælder
Flere steder har man derfor også forsøgt sig med alternativer til de traditionelle fælder.
I Skanderborg Kommune blev der eksempelvis i starten af i år sat fem uglekasser op udvalgte steder i kommunen i håb om, at de kan tiltrække rottens naturlige fjende og dermed begrænse udbredelsen af rotter.
- Vi har problemer med rotter herude og har forsøgt med smækfælder, men nu prøver vi at tage et alternativt middel i brug - ugler, fugle og mindre pattedyr er jo rottens naturlige fjender, fortalte miljøtekniker ved Skanderborg Kommune Bente Uhre, da uglekasserne blev sat op ved eksempelvis Skanderborg Sø.
I Gribskov Kommune har man også valgt at prøve med 1.000 "intelligente" rottefælder, som fungerer ved, at rotterne spores elektronisk og spiddes. Men selv dem kan rotterne også gennemskue, fortæller Johs Pedersen.
- Inden den er klar til et nyt skud, er der beviser på, at så smutter den næste rotte ind, siger han.
I Galten nær Aarhus har rottebekæmper Jørgen Christensen fra ODI Skadedyrsbekæmpelse og hans terrier Saxo specialiseret sig i rottejagt.
- Fordelen er jo, at den ofte opdager hullerne i bygningerne, før jeg gør. Jeg kan godt komme til at gå forbi et hul, der måske er gemt bag en busk, men han finder det, siger Jørgen Christensen.
Katja fik besøg af rotte i stuen
En af dem, der har prøvet at have uønsket besøg derhjemme, er Katja Sølvsten fra Viby ved Aarhus. Hun havde fanget en rotte bag et skab, og rottefængeren måtte skyde dyret flere gange. En voldsom oplevelse, fortæller hun.
- Kuglen rammer ned igennem hovedet og sætter sig faktisk fast i vores trægulv.Der er blod ud over alt, og op ad vores vægge, fortæller hun.
Aarhus Kommune er en af de kommuner, der er hårdest ramt af væksten i antallet af rotter. Her er anmeldelserne steget med 90 procent i løbet af de sidste fem år.
Efterspørger lovgivning ved boligsalg
Ifølge den konstituerede centerchef i teknik og miljø i Aarhus Kommune Anders Maltha Rasmussen er det netop hos de private grundejere, en stor del af problemet skal findes. Sidste år var antallet af rotteanmeldelser i kommunen på 8.405 - og mere af halvdelen af dem kom fra beboelse.
- Der er ingen tvivl om, at hvis det private kloaknet var i bedre stand, ville meget være vundet. Sidste år havde vi 800-900 kloakdefekter, hvor der var brud på kloaknettet. Langt hovedparten var på det private kloaknet, siger han.
Ifølge Anders Maltha Rasmussen kunne man gøre det lovpligtigt at informere om dårlige kloakafløb ved boligsalg.
- I udgangspunktet skal man sikre sig, at kloakafløbet er tæt og i god stand. Lovgivningsmæssigt kunne man måske også gøre noget her. I dag er stikledningerne ikke en del af tilstandsrapporten i forbindelse med et boligsalg. Det var jo en mulighed, at det kunne blive en mulighed, så man som køber også ved, om man køber et utæt kloaknet, siger han.