Kreative tanker, skøre ideer og vanvittige påfund er på skoleskemaet i landets folkeskoler.
Mere end 100.000 folkeskoleelever bliver nemlig undervist i entrepenørskab.Det viser en ny analyse fra Fonden for Entreprenørskab. Det er flere end nogensinde før - og eleverne selv er vilde med konceptet.”
- Jeg synes, det er sjovere end normal undervisning, hvor man bare skal sidde stille. Og man kan bare komme med alle sine ideer, siger Emilie Laursen, der går i 5.b på Kragelundsskolen i Aarhus.
Elever: Vi tænker mere fantasi Diktathæfter, linealer og computere bliver i tasken og snoede tanker bliver sat i gang.
-Man tænker mere fantasi. Vi har almindelig dansk, hvor vi tænker normalt, og så har vi det her, hvor vi tænker på en anden måde, siger Emilies klassekammerat, Sigurd Skotte
Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tror også, at fokus på entreprenørskab i folkeskolen er den helt rigtige vej at gå.
Minister:Kreative iværksættere giver os råd til velfærd - Det vil gavne samfundet at vi forhåbentlig får flere kreative iværksættere, der starter egne virksomheder, kan ansætte nogen og kan sikre det, vi skal leve af fremover, siger hun.
- Hvis vi ikke havde Lego, Danfoss, Grundfos og en lang række andre danske virksomheder havde vi heller ikke den indtjening til samfundet, der giver os råd til både en god folkeskole og et godt sundhedsvæsen, siger Ellen Trane Nørby.
Eleverne på Kragelundskolen vil gerne have endnu mere.
Elever: Man er mere fri og alle ideer gælder -Jeg gad godt fortsætte med sådan noget her. Man er på en måde mere fri.Man kan bare smide ideer ned. Alle ideer gælder, og så kan man sortere fra bagefter, siger Viktoria Givskov.
Og det er ikke utænkeligt, at børnene kan se frem til endnu flere skæve tanker på skoleskemaet.
- Vi skal uddanne en ny generation til, at man ikke bare tager et arbejde, men at man også kan skabe et arbejde og skabe en virksomhed, forklarer Ellen Trane Nørby.