Når man skal bekæmpe livmoderhalskræft, så handler det om at komme i gang så tidligt som muligt, inden sygdommen udvikler sig.
Derfor inviterer de danske hospitaler alle kvinder mellem 23 og 49 år til hvert tredje år at få lavet en screening for livmoderhalskræft, hvor man kan opdage forstadier til sygdommen og behandle den, mens tid er.
Men i alt for mange tilfælde ender det med, at specielt yngre kvinder ikke dukker op.
En af dem er 23-årige Mette Juul Thorhauge Sørensen, der til daglig studerer på Aalborg Universitet.
Hun fik sin første indkaldelse i sin e-boks for tre måneder siden, men har endnu ikke været til screening.
- Åh, der er så mange rigtigt dårlige grunde til, at man ikke får lavet den undersøgelse, konstaterer hun.
Da Mette Juul Thorhauge Sørensen fik en reminder som opfølgning på indkaldelsen, lavede hun faktisk en tid hos lægen, men det endte med, at hun ikke troppede op, da det kom til at ligge i vejen for et aftalt møde i hendes studiegruppe.
Det paradoksale er, at hun selv har familie tæt inde på livet, der er blevet ramt af kræft.
- Det ligger i ikke mit baghoved, at jeg i en alder af 23 år kan være på kanten til at dø. Det virker ikke naturligt, siger hun.
- Da jeg fik beskeden i min e-boks, var det første, jeg tænkte på, ikke min søster, der i en alder af 30 år havde brystkræft. Det var i stedet, at det bliver besværligt at finde en lægetid, at det kan gøre ondt, eller at det bliver super akavet, fortæller Mette Juul Thorhauge Sørensen.
Hun oplever, at det kan være temmelig grænseoverskridende at skulle møde op hos sin egen læge for på den ene dag at få undersøgt sit underliv, mens hun den næste kan komme med en helt almindelig snue.
- Jeg har det mærkeligt med, at der er nogen, som skal kigge på mig intimt og så bagefter kigge dem i øjnene og snakke om, at man har været forkølet i en uge, siger Mette Juul Thorhauge Sørensen, der også har fornemmelsen af, at hun nok selv skal kunne mærke, hvis der er noget galt med hendes krop, selvom hun godt ved, at det ikke altid hænger sådan sammen.
Både vaccine og screening anbefales
I Nordjylland er det kun omkring seks ud af ti kvinder mellem 23 år og 24 år, der dukker op, når de modtager en indkaldelse, og i nogle tilfælde går det endda sådan, at kvinderne helt frabeder sig at blive kontaktet igen.
For alle danske kvinder, der indkaldes til undersøgelse ligger tallet på omkring 75 procent.
- Der er tidligere lavet nogle undersøgelser, hvor man har spurgt en gruppe af kvinder, hvorfor de ikke deltager. Der er mange forskellige barrierer, fortæller reservelæge og Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital Henriette Strøm Kahr, der også er en del af den regionale styregruppe for livmoderhalskræftscreening.
Kvinderne svarer blandt andet, at de mangler viden, at de ikke føler, at undersøgelsen er relevant for dem, eller at de frygter, at det ender med en kræftdiagnose.
- Mange vil egentlig gerne gå til screening og fortæller også, at de har modtaget indbydelsen, men så hænger den på køleskabet som en dårlig samvittighed, indtil den bliver lagt i en bunke og ryger ud, siger Henriette Strøm Kahr.
- Det er jo ikke rart at tænke på, at man kan få en kedelig diagnose. Men her er det vigtigt, at vi går ind med noget mere information, for det vi vil er jo at fange forstadierne til en kræftsygdom, så vi kan nå at behandle, inden den udvikler sig, fortsætter hun.
En anden forklaring kan være, at Mette Juul Thorhauge Sørensen og andre af de helt unge kvinder tidligere har fået en HPV-vaccine og føler sig dækket af den.
Men selvom vaccinationen beskytter mod de to HPV-virusser, der er skyld i omkring 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft, så findes der i alt mindst 13 HPV-virusser, der kan give celleforandringer i livmoderhalsen.
Derfor bruger man både vaccinationer og screeninger til at begrænse livmoderhalskræft hos kvinder.
Åben klinik skal løse problemet
På Aalborg Universitetshospital har man nu taget nye midler i brug for at få de kvinder, der ikke booker tid hos lægen til at møde op.
I hele maj og juni måned kan man både tirsdag og torsdag komme til en særlig åben klinik, hvor man uden tidsbestilling kan blive undersøgt af en læge.
Det kan gøre det nemmere at komme afsted og mere anonymt for de kvinder, der oplever det som en barriere at skulle intimundersøges af deres egen læge, vurderer Henriette Strøm Kahr.
- Det største mål er, at vi ser nogle af de kvinder, som lige nu ikke følger screeningsprogrammet, siger hun.
Også Mette Juul Thorhauge Sørensen, der nu selv har planlagt en screening mener, at tiltaget er det rigtige.
- Det betyder, at jeg kan gøre det med det samme, og at jeg ikke behøver gå og frygte det, siger hun.
Hvis man er mellem 50 og 64 år, vil man få en indkaldelse til screening hvert femte år. På sundhed.dk kan man tjekke, hvornår man sidst var indkaldt.