Genopbygning af badehotel bliver nærmest umulig

Nye regler for brandsikkerhed og isolering gør det svært at genopføre Svinkløv Badehotel i den oprindelige stil.

  • Svinkløv Badehotel er natten til mandag brændt ned til grunden. Her ses brandtomten mandag morgen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016) (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

  • Arkivfoto: Svinkløv badehotel før branden (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016) (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
1 / 6

Svinkløv Badehotel kan ikke uden videre kopieres i en nybygning.

Hvis den ikoniske træbygning, der brændte ned natten til mandag, skal genopføres, så kræver det mange dispensationer, ligesom en nybygning skal overholde nye byggeregler og normer.

Det siger Kell Agerbo, afdelingsleder for Plan og Byg i Jammerbugt Kommune, hvor Svinkløv Badehotel lå indtil i nat.

- Hvis vi bygger en tro kopi af det gamle hotel, vil vi blive udfordret af bygningsreglementet i dag, både hvad angår brandforhold og varmeforhold. Omvendt vil et moderne byggeri måske ikke være spændende, siger Kell Agerbo.

I forbindelse med en genopbygning skal både staten og Naturstyrelsen inddrages, for både planloven og klitbeskyttelsesloven skal overholdes.

Derimod bør der ikke være problemer med at få en byggetilladelse fra kommunen, mener Kell Agerbo.

Nattens brand fik allerede i formiddag det lokale folketingsmedlem Ane Halsboe Jørgensen (S) til at henvende sig til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i håb om, at han vil være imødekommende, når det gælder tilladelser til en eventuel genopbygning.