Hvor mange personer forsøger at begå selvmord i Danmark, og hvem er det helt præcist?
De spørgsmål har man i dag ikke noget klart billede over, fordi kun et fåtal af landets regioner stiller data om selvmordsforsøg til rådighed for Center for Selvmordsforskning.
Det er ærgerligt, siger flere organisationer og fagpersoner på området, fordi oplysningerne kan bruges til at målrette indsatsen over for selvmordstruede.
En af dem, der i dag er en del af statistikken i Nordjylland, som er et af to steder, hvor man deler sine data, er 27-årige Thomas Kostending fra Hjørring.
Han har to selvmordsforsøg bag sig og mærkede allerede i en tidlig alder, hvordan selvmordstankerne begyndte at krybe ind på livet af ham.
- Som tiårig skiftede jeg skole og gik fra at være meget populær til at være upopulær. Det var ikke noget, jeg ville gøre alvor af på det tidspunkt, men det er nogle tanker, der altid har ligget i mit baghoved, siger han.
Dengang talte han med sine forældre om det og fik styr på sine tanker.
Men da han i en alder af 17 år får stillet en diagnose som paranoid-skizofren og må droppe ud af HTX, begynder det at ramle for ham.
- Jeg havde mange store drømme, men de bliver ligesom revet væk fra den ene dag til den anden, når man får sådan en diagnose. Og når man starter op på medicin, er det også en lang proces, fordi man skal finde det rigtige præparat, og man får bivirkninger, der gør at man bliver rigtig træt, fortæller han.
Thomas Kostending ender med at sidde meget derhjemme, han ryger på kontanthjælp, og han opdager også, at et hyppigt alkoholindtag kan give ham midlertidig lindring for de smerter, han føler.
- Jeg kommer ud i nogle forskellige former for praktik for at finde ud af, hvor jeg passer ind, men jeg passede ikke rigtig ind nogle steder. Jeg havde det bare rigtig, rigtig dårligt.
Han skammer sig over sit alkoholmisbrug, og han fortæller ikke sine forældre om, hvad der foregår.
En aften hjemme hos sig selv og i påvirket tilstand forsøger han første gang at tage livet af sig selv og skærer sig i armen.
- Heldigvis kommer min veninde forbi sidst på aftenen, og hun finder mig og hjælper mig, siger han.
Sin egen værste fjende
Efter selvmordsforsøget får Thomas Kostending det bedre.
Han oplever det som positivt, at andre nu ved, hvor svært han har det.
- Det er faktisk en lettelse for mig at have forsøgt at begå selvmord på en måde, for jeg er nødt til at være åben og ærlig omkring det her misbrug, og hvordan man har det. Det er en byrde, som forsvinder fra ens skuldre, når man bliver tvunget til at være ærlig. Det gjorde, at jeg på en eller anden måde kunne starte forfra, fortæller han.
Et af problemerne for Thomas Kostending er, at han er meget ambitiøs og presser sig selv for hårdt.
Han er en del af teatermiljøet i Hjørring, men stiller i perioderne forventningerne alt for højt.
- Jeg har været min egen værste fjende, for jeg har altid stillet meget høje krav til mig selv, siger han.
Efter selvmordsforsøget opdager han desuden, at han kan tage rundt og fortælle om, hvad der er sket, for at andre skal lære af hans historie.
Han holder foredrag og begynder også at skrive en bog.
Men det får den modsatte virkning af det, han har håbet på.
- Det går meget, meget stærkt lige pludselig i forhold til at fortælle min historie og være meget nøgen og åben omkring det. Jeg får presset mig selv ekstremt hårdt.
- Det ender med, at jeg bliver så stresset, og at der er så meget angst i min krop, at jeg vælger at forsøge at tage livet af mig selv igen. Denne gang mener jeg det endnu mere alvorligt, siger Thomas Kostending.
Brug for bedre data
Når Center for Selvmordsforskning ikke har det fulde overblik over, hvem der forsøger at begå selvmord og hvad der kan ligge til grund for det, er det fordi de tal, man i dag får fra Landspatientregistreret, er for unøjagtige.
Det fortæller centerleder Lilian Zøllner.
- De tal, der kommer fra Landspatientregistret, indeholder også personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord, men for eksempel er cuttere eller andet, hvor det ikke stemmer. De (tallene, red.) er ikke gode nok, siger hun.
Derfor ønsker Center for Selvmordsforskning med opbakning fra Bedre Psykiatri og Livslinjen at komme på besøg og få indsigt i regionernes egne data, så tallene fra Landspatientregisteret kan blive valideret.
Men lige nu er det kun Region Nordjylland og Region Sjælland, der åbner op for de oplysninger, de har liggende, mens Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland holder igen, da der er tvivl om, hvordan reglerne på området skal tolkes.
- Juristerne i de forskellige regioner har forskellige tolkninger af, om vi må komme eller ej, siger Lilian Zøllner.
- Alle spørger efter de her tal, og sygehusene, regionerne og ministerierne vil gerne have dem, men det kan de ikke, hvis der er jurister i de tre øvrige regioner, der siger nej. Det, der skal til, er, at Social- og Sundhedsministeriet får lavet en afklaring, en hjemmel, så alle kan få det, de gerne vil have.
Datasættene kan blandt andet give indsigt i, om det er yngre eller ældre og kvinder eller mænd, der har brug for særlige forebyggende tiltag, mener Lilian Zøllner.
Et skridt videre
Heller ikke i andet forøg lykkedes det Thomas Kostending at tage livet af sig selv, og han føler i dag, at han er kommet et skridt videre.
- Efter at have forsøgt anden gang fandt jeg ud af, at jeg var nødt til ikke at presse mig selv så hårdt. Jeg har været nødt til at finde harmoni og balance i mit liv. En balance mellem arbejde og fritid. Jeg måtte bremse mig selv i at arbejde så hårdt, for jeg kunne ikke holde til det i længden, siger han.
Er det nok til, at du kan sige, at du ikke kommer til at gøre det en tredje gang?
- Ja, det er det. Det skal det være. Jeg bliver nødt til at være glad for mit liv. Selvom jeg ikke har de samme ambitioner som før, så kan man godt finde glæde i livet.
- Bare det at være i livet skulle gerne være nok. Hver dag prøver jeg simpelthen bare at nyde livet og gøre det, jeg har lyst til, i stedet for at have alt for store ambitioner. Man må acceptere, at man er nødt til at kunne trække vejret.
Center for Selvmordsforskning, der hører under Børne- og Socialministeriet, venter på et møde mellem Socialministeriet og Sundhedsministeriet for af få en afklaring på problemet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner.