Efterskoler klapper i hænderne: Nu bliver det nemmere at starte nye

Ny lovgivning kan give flere efterskoler chancen, lyder det fra Efterskoleforeningen.

Efterskoler i bunkevis på DGI's Landsstævne i Aalborg. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Skulle man sidde med drømme om at starte sin egen efterskole, så bliver det fra 1. januar betydeligt lettere at komme i gang.

Et flertal i Folketinget har således besluttet at ændre efterskoleloven, så efterskolerne ikke længere tvinges til at eje de bygninger, de driver skole i.

I praksis betyder det, at en skole kan begynde uden at skulle rejse mange millioner kroner, fordi skolen i første omgang kan leje sig ind hos andre.

- Det betyder, at det bliver lettere at starte efterskoler, siger direktør hos Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen.

- Ikke mindst i Nord- og Vestjylland har det været næsten umuligt for en kreds af skolefolk at få et bank- eller realkreditlån til at købe nye bygninger til en efterskole, så det er en barriere, som nu bliver fjernet, og det er vi rigtig glade for, fortsætter han.

En af de skoler, der kunne have fået gavn af lovændringen er den nystartede Aalborg Efterskole, der byder de første elever velkommen i august 2018.

Her har man erhvervet sig sine egne bygninger, men var lovændringen kommet tidligere, kunne foreningen bag i stedet have lejet sig ind de første ti år og derefter have overtaget skolen med penge på kistebunden.

Det havde gjort tingene lettere, siger forstander Finn Mester.

- Der er ingen tvivl om, at det havde været en kæmpe fordel for os, at den her lov havde været sådan, da vi startede. Under den gamle lovgivning skulle man jo hive alle pengene op af lommerne forlods.

- Det er svært at finde fondsansøgninger, og folk, som tror så meget på sagen, at de gerne vil skyde penge i en skole, siger han.

Aalborg Efterskole og mange af de eksisterende skoler kan dog også nyde godt af de nye retningslinjer.

Modsat tidligere får skolerne også mulighed for at leje sig ind i bygninger, som ligger i gå-afstand til skolen.

Det kan eksempelvis være værksteder, idrætsfaciliteter eller andet, der kan være med til at udvikle skolerne.

- Vi har ikke idrætsfaciliteter på skolen, så hvis den lokale sportshal fem hundrede meter nede af vejen blev til salg, måtte jeg ikke med den gamle lovgivning købe den og bruge den, fordi der skulle være sammenhæng på matriklen.

- Det bliver bare ’super meget’ lettere at komme til at drive efterskole på en fornuftig måde uden alle mulige krumspring, siger Finn Mester.

Ifølge Efterskoleforeningen er 28.800 unge startet på efterskole i 2017.