Efter storslåede malerier: Er der noget særligt over lyset ved Skagen?

Helt tilbage fra Skagensmalerne har lyset spillet en særlig rolle i Skagen.

(Foto: © Thomas Holmegaard Faarup, DR Nórdjylland)

En sensommerdag i september 1882 står den siden så berømte Skagensmaler P.S. Krøyer på Sønderstrand ved Skagen. Det er den første sommer, han besøger byen. Han ser ud på andre af sine kunstnerkollegaer, som også står på den kridhvide strand med deres staffelier.

De er ved at male et sejlskib ude på havet, og P.S. Krøyer gengiver scenen på et af sine første malerier fra Skagen. Man kan se lyset glimte i de små krusninger på havet. Og det er som om, der er et helt særligt modlys i billedet.

Siden er P.S. Krøyer, Marie Krøyer, Anne og Michael Ancher, Carl Locher og mange andre berømte kunstnere blevet verdenskendte under navnet Skagensmalerne. Og de mange malerier fra Skagensmalerne har givet næring til den overbevisning, at der er noget helt særligt over lyset i Skagen.

Og det er der god grund til, fortæller direktør på Skagens Museum Lisette Vind Ebbesen.

- Skagensmalerne var meget dygtige og arbejdede på et meget højt niveau. Naturen var en vigtig inspirationskilde. De var ude og oplevede lyset på egen krop, fortæller hun.

Sommeraften ved Skagen Sønderstrand af P.S. Krøyer er et af de mest berømte Skagensmalerier. (Foto: © Thomas Holmegaard Faarup, DR Nórdjylland)

Et af de måske mest berømte malerier, og som mange sikkert vil kunne genkende, er P.S. Krøyers ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand,” hvor man ser to kvinder, Anna Ancher og Marie Krøyer, gå ned langs stranden en smuk blålig sommeraften.

- Det er et virkelig godt eksempel på brugen af lyset. Det indfanger de her fantastiske smukke blå nuancer i skumringstimen – den såkaldte blå time, siger Lisette Vind Ebbesen.

Men selvom Skagensmalerne brugte lyset på en særlig måde, er det næppe derfor, de kom derop, fortæller direktøren.

- Jeg tror ikke, de kom på grund af lyset. De kom herop på grund af den flotte natur, de interessante motiver og på grund af det sociale fællesskab, siger hun.

De to haves kamp skaber et særligt lys

Skagensmalerne begyndte allerede deres glansperiode for over hundrede år siden, men i dag findes der stadig enkelte kunstnere, som bor og maler i Skagen.

En af dem er Kerstin Färnert, som oprindeligt kommer fra Sverige, men har boet i Skagen i næsten 30 år.

Hun er overbevist om, at der er noget særligt over lyset.

- De to have, Skagerrak og Kattegat, støder sammen og kæmper om pladsen heroppe. I den kamp opstår der på en måde en vanddamp. Når solen lyser gennem denne damp, får det et helt særligt skær, siger hun.

Kunstmaler Kerstin Färnert mener, at der er et særligt lys over Skagen. (Foto: © Thomas Holmegaard Faarup, DR Nórdjylland)

Men Kerstin Färnert gør også opmærksom på, at et maleri og lyset i det er en fortolkning, som kunstneren lægger i det.

- En del af billedet kommer indefra mig selv og er ikke kun en gengivelse af det, jeg ser, men en fortolkning, siger hun.

Der er mere lys ved Skagen

Men ét er, hvordan naturen og lyset omkring Skagen er gengivet på et maleri, noget andet er, hvordan det forholder sig i virkeligheden.

Poul Kattler, projektleder og udstillingsudvikler ved Experimentarium ved Hellerup, har faktisk målt lyset ved Skagen netop for at finde ud af, om der virkelig er noget særligt ved lyset.

Forsøget blev udført i forbindelse med DR-udsendelsen ”Danmark Kyst til Kyst” tilbage i 2011. Her målte man lyset på Sønderstrand ved Skagen og på en mark nær Sindal.

- Det var et meget interessant forsøg, og vi var spændte på resultatet, siger Poul Kattler.

Til forsøget opsatte holdende to stykker hvidt pap nærmest som en pyramide og målte lyset fra 17 forskellige vinkler.

- Det viser sig, at der er mere lys på Stranden ved Skagen. Men ikke nok med det. Der kommer også lys fra flere forskellige vinkler end længere inde på land, fortæller Poul Kattler.

De to målinger bliver gengivet i enheden lux, som kan ses på to skiver. Desto mere hvidt der er, jo mere lys er der på stedet. Og i Skagen er der en del mere lys især fra en vestlig side end i Sindal.

Til sammenligning giver et stearinlys cirka 1 lux, kontorbelysning er omkring 500 lux og sollys kan nemt komme op på 50.000. I Skagen blev den største værdi mål til lidt over 45.000 lux.

Ifølge Poul Kattler en af grundene, at der kommer lys ind fra mange flere vinkler de store vidder ved Skagen, og at der både kommer genskin fra de lyse strande og havet på begge sider af land.

- Det gør noget særligt for skyggerne. Om der er et specielt lys er sværere at afgøre, men sikkert er det, at med den rigtige solvinkel er det et utrolig godt og stimulerende lys at fotografere eller male i, siger Poul Kattler.

Lyset er altså anderledes ved Skagen, men ifølge Poul Kattler kan man også finde samme type lys andre steder i Danmark, hvor der er strand og hav.

Så om der er noget helt særligt over lyset i Skagen kommer nok an på øjnene, der ser og fortolker det. Men helt sikkert er det, at mange har været inspireret af lyset i Skagen og stadig er det.

Så det er nok ikke helt uden grund, at området også bliver kaldt for Lysets Land.