Historien, der gik verden rundt: Maler snød kunsteksperter og kendt nazist med sine værker

En hollandsk maler satte sig for at snyde kunstverdenen med et fupnummer. Nu er lignende forfalskninger aktuelle i nyt DR-program.

To amerikanske soldater holder her det fundne Vermeer-maleri 'Kvinde grebet i hor' op fra nazisten Hermann Görings gemmer. Det viste sig dog at være lavet af hollænderen Han van Meegeren. (Foto: © Bettmann, Getty Images)

Det kan være svært at se forskel på, hvad der er et originalt maleri fra 1600-tallet og en kopi lavet mange år senere.

Det ved de i Holland, hvor et af de mest kendte tilfælde af falskneri i kunstens verden fandt sted før og under Anden Verdenskrig.

Her malede kunstmaleren Han van Meegeren en række nye værker, som han påstod var lavet af den kendte 1600-talskunstner Johannes Vermeer fra Holland.

Malerierne blev endda så vellykkede, at han formåede at sælge dem som ægte Vermeer-værker blandt andet til Rembrandtselskabet og den højtstående nazist Hermann Göring.

I aften er der premiere på det nye DR1-program ’Kunsten at blive snydt’, hvor en række deltagere netop dyster om at finde frem til et nymalet falsk maleri af en klassiker.

I første udsendelse går jagten ind på kopien på Skagens Museum, og den opgave skaber en hel del tvivl hos flere af de garvede museumsgæster blandt programmets deltagere.

Her er to af Johannes Vermeers mest kendte – og ægte vel at mærke – værker. Til venstre er det 'Pigen med perleørering' fra 1665 og til højre 'Mælkepigen', der er dateret til ca. 1660. (© Getty Images)

Det mest berømte falskneri af dem alle

Intet kan dog hamle op med den tvivl og forundring, som Han van Meegeren formåede at skabe med sine Vermeer-billeder i 1930’erne og 40’erne.

- Sagen med Han van Meegeren er det mest berømte falskneri af dem alle sammen, konstaterer Chris Fisher, seniorforsker på Statens Museum for Kunst, hvor han også har opsat mange udstillinger.

Egentlig ville Meegeren bare bevise sit værd, for han var godt og grundigt træt af, at kunstnerkolleger kaldte ham ’uoriginal’ og ikke anerkendte hans talent.

Derfor satte han sig for at skabe en række nye værker i Vermeers stil og med en falsk underskrift i hjørnet. Først, når billederne var blevet accepteret af kunsteksperter som ægte, ville han afsløre sit store fupnummer.

Jubel over fund af nyt værk fra mesteren

Meegerens spektakulære falskneri blev først opdaget, da man efter Anden Verdenskrig fandt et Vermeer-maleri med titlen ’Kvinde grebet i hor’ hos Hitlers udpegede stedfortræder, Hermann Göring.

Begejstringen var stor over at finde dette ukendte Vermeer-værk. Mindre begejstret var myndighederne naturligvis over at opdage, at Meegeren dermed havde solgt en del af Hollands kulturarv til fjenden.

- Meegeren tjente en frygtelig masse penge på det, og efter krigen blev han arresteret for at have solgt det til Göring. Og så sagde han: ’Jamen, det billede er slet ikke lavet af Vermeer – det er et, jeg har lavet’. Men det var der ingen, der troede på, fortæller Chris Fischer.

Den køber retten heller ikke. Derfor måtte manden, der havde ført den efterabende pensel, derfor tage drastiske metoder i brug for at vise, at han rent faktisk havde lavet maleriet.

- I retten malede Meegeren så en forfalskning for at bevise, at det ikke var Vermeer, men ham selv, der havde lavet dem, fortæller Chris Fischer.

Slap for dom for landsforrædderi, men...

Tricket overbeviste dommeren, hvilket betød, at Han van Meegeren slap for en straf for landsforræderi for at sælge Vermeer til nazisterne.

Til gengæld blev han dømt for falskneri.

Hvis Han van Meegeren havde levet i dag, ville han dog kunne have set to af sine forfalskninger på to prominente vægge.

Værkerne 'Kristus og disciplene ved Emmaus' og 'Fødderne vaskes' hænger nemlig den dag i dag på henholdsvis Boijmans Museet i Rotterdam og Hollands nationalmuseum i Amsterdam.

Du kan se 'Kunsten at blive snydt' på DR1 i aften klokken 20.45.

Han van Meegeren igang med sit falske Johannes Vermeer-maleri 'Jesus blandt de skriftkloge', som han malede i 1945. (Foto: © Heritage Images, Getty Images)

Kilder: SMK, BBC.co.uk, Wikipedia og Historienet.dk.