Lige nu sukker jorden efter vand mange steder.
Her ved Herningsholm å uden for Herning skal træer og sumpområder i fremtiden sikre, at mest muligt vand bliver i området i tørkeperioder.
At bruge jordens egne ressourcer er en del af klimaplanen i Herning Kommune.
- Vi skal blandt andet genskabe de sumpområder, der findes i landskaberne omkring åerne og vandløbene. Det vil betyde, at vi får enge og moser tilbage til området efter at have drænet dem i mange år, siger Søren Brandt, vandløb- og klimatilpasningsmedarbejder i Herning kommune.
Enge og moser er ikke kun bedre til at holde på vandet. De kan også mindske CO2. Der ligger nemlig tørvejord i de områder. Når tørvejorden bliver tørt, så bliver tørven nedbrudt, også afgiver det CO2.
- Hvis vi får genskabt de naturlige sumpområder, får engene og moserne tilbage, så kan vi både lave klimatilpasning og CO2 reduktion, fastslår Søren Brandt, vandløb- og klimatilpasningsmedarbejder i Herning kommune.
Oversvømmelse
Men faktisk er risiko for oversvømmelse også et problem. Det var tilfældet sidste vinter, som bød på rigtig meget regn.
Derfor skal en del af klimasikringen også være at kunne opmagasinere vand fra meget våde perioder - til en tid som nu, hvor det kniber med vandet.
- Man arbejder på at finde nogle måder at lede vandet tilbage til jordens egne magasiner og opbevare det der, når man har fået for meget vand, forklarer Lars Holmegaard, direktør i Danmarks internationale klimacenter.
Vådt terræn giver endnu flere træer
I første omgang skal træer plantes, men på sigt kan naturen klare en del af det uden menneskeres indblanding.
Det sikrer en helt særlig træsort.
- Det er det fine ved de træer, der hedder rødel. De er de mest almindelige ved vandløb. Når omgivelserne bliver vådere, så kommer rødel helt af sig selv, og det går rigtig hurtigt, siger Søren Brandt fra Herning kommune.
Rettelse: I artiklen fremgik det tidligere som svampe, der skulle genskabes, men det er rettet til sumpområder.