I græsset spreder de gule plamager sig hastigt, i haven og på altanen sygner blomsterne langsomt hen, og luften er fuld af støv og pollen.
For det er både tørt og varmt.
Og det er noget, vi skal vænne os til. For tørkeperioder og hedebølger vil blive hyppigere de kommende år, siger klimaforskerne.
Det stiller nye krav til kommunerne, for fremtidens tørrere klima betyder, at både byer og landområder skal indrettes til at kunne klare sig i længere perioder uden regn.
I mange år har det ellers været for meget regn, der har givet kommunernes byplanlæggere hovedbrud, men nu skal der altså tænkes anderledes.
- Vi har designet byerne, så de er lavet til at skaffe sig af med regnvand, men nu skal vi til at give plads til regnvandet. Og det kræver nye løsninger, siger Birgitte Hoffmann, som er lektor i bæredygtig byplanlægning ved Aalborg Universitet.
Danmarks varmeste kommune
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at flere kommuner allerede er begyndt at tage højde for et tørrere og varmere klima. En af dem er landets varmeste kommune Frederiksberg.
Her absorberer den tætte bebyggelse, mursten og asfalt varmen, og det skaber områder, hvor temperaturen kan komme helt op over 40 grader.
Samtidig er asfalten og de glatte overflader med til at lede det regnvand, der trods alt stadig kommer ind imellem, hurtigt væk.
Men hvor man tidligere lod regnvandet løbe ned i kloakken, opsamler kommunen nu en del af regnvandet i blandt andet underjordiske magasiner, hvorefter det kan bruges til vanding.
- Regnvand er en ressource. Hvis ikke vi opsamler det, skal vi vande med drikkevand, som vi kun har i begrænsede mængder, siger Lene Stolpe Meyer, der er projektleder i Frederiksberg Kommune.
Og det er ikke kun kommunen, som får glæde af regnvandet.
- Som et forsøg har vi opsat en vandpumpe ved et regnvandsmagasin, hvor borgere selv kan gå hen og hente vand til at vande deres egne haver, fortæller Lene Stolpe Meyer.
Udover at opsamle regnvandet i magasiner, så bliver regnvandet også ledt forbi træer, som kan opsuge vandet, vokse sig store og give skygge og dermed få en afkølende effekt.
Nyt fokus
Det er ikke kun de større byområder, som kommunerne skal indrette til et tørrere og varmere klima. Landområderne skal også gentænkes, lyder det fra Birgitte Hoffmann, lektor i bæredygtig byudvikling ved Aalborg Universitet.
- Vi har siden midten af 1800-tallet drænet større landområder for at skabe et mere effektivt landbrug. Det giver os problemer i dag. Men nu kommer vi til at redesigne landområderne, så vi kan holde på noget mere vand, siger Birgitte Hoffmann.
I Herning er de i gang med at se på, hvordan de kan gentænke blandt andet landområderne i kommunen, så de er mere modstandsdygtige overfor tørke i fremtiden.
- Vi har tre mål for vores tørkesikring. Vi vil mindske risikoen for naturbrande. Vi vil mindske risikoen for udtørring af vandløb, og så vil vi sikre og prioritere vores vandressource, fortæller Lene Kimø, chef for Teknik og Miljø i Herning.
For komme i mål vil Herning lave en beredskabsplan for tørke og plante træer langs de små vandløb i kommunen, så de ikke tørrer ud. Derudover vil kommunen lave en beredskabsplan for vandindvinding under tørken.