Antallet af indberetninger om mulig radikalisering er vokset markant i Københavns Kommune det seneste år.
100 gange i 2015 har kommunen fået henvendelse om en borger, der viser tegn på radikalisering. Det er en stigning på 66 procent i forhold til året før, hvor kommunen fik 60 indberetninger. Det viser nye tal fra kommunen.
Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) er det en positiv stigning.
- Det er faktisk et succesparameter for os, for det betyder, at der er tillid til os som myndighed, og det betyder, at forældre, venner og bekendte har tillid til, at de kan henvende sig til os, siger hun.
Det er primært ansatte i kommunen, der henvender sig med tips om mulige radikaliserede, fortæller Muhammad Hee, der er projektleder i Københavns Kommunes antiradikaliserings-program, VINK.
- Medarbejdere i kommunen kontakter os, hvis de for eksempel oplever hurtige adfærdsændringer, og den unge for eksempel går fra at være lige som alle andre unge til at være meget religiøs og måske udøve religiøs social kontrol over andre. Så er det alvorligt, siger han.
Men det kan også være forældre og venner til den unge, som er i farezonen, der tager kontakt, uddyber Muhammad Hee.
- Når de gentagne gange har prøvet at tale med den unge, men det ikke virker. Så håber de, at vi kan hjælpe, siger han.
Ud af de 100 indberetninger, som kommunen fik i 2015, betegnes de 18 som "begrundede henvendelser", hvor kommunen vurderer, at der skal sættes ind med blandt andet mentor- og forældrecoachforløb for at forebygge radikalisering.