Flere gymnasieelever oplever upassende berøringer og kommentarer: Der er nødt til at ske noget for at ændre kulturen

Det er et udtryk for en dybt, indgroet kultur i gymnasiet, siger gymnasieelevernes formand.

Ifølge undersøgelsen sker berøringerne og kommentarerne mest til gymnasiefester og i andre sociale sammenhænge. (Foto: © (Grafik) Signe Heiredal, (c) DR)

Krænkende berøringer, ubehagelige kommentarer og fester med en upassende kultur.

Sådan oplever flere elever deres tid i gymnasiet.

Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har lavet i forbindelse med #Metoo-kampagnen.

Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Grafik: Signe Heiredal
Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Grafik: Signe Heiredal

I undersøgelsen svarer fire ud af ti blandt andet, at de i løbet af det seneste år har oplevet uønskede berøringer på andre tidspunkter end i skoletiden en eller flere gange. Ni procent har oplevet det i klasselokalet.

Det tal er meget højt, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Malte Sauerland-Paulsen.

- Det er et udtryk for en dybt, indgroet kultur i gymnasiet, som rammer rigtig mange mennesker. Der er nødt til at ske noget for at få ændret de her kulturer, siger han.

Det er især til gymnasiefesterne, at flere elever føler sig krænket. Her svarer 37 procent af eleverne i undersøgelsen, at der i mindre eller højere grad er en krænkende kultur til festerne.

Fredag afholdes en af de store fester forbundet til gymnasiet. Den store puttefest i Dyrehaven i Nordsjælland, hvor 8.000-10.000 elever forventes at deltage, drikke og feste.

Op mod 10.000 gymnasieelever tager ud i Dyrehaven nord for København og fester i dag. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Og det er netop med alkoholindtaget, at grænserne bliver rykket, mener Malte Sauerland-Paulsen.

- Rigtig mange har sagt, at de føler sig utrygge ved gymnasiefesterne. Mange er fulde og har derfor ikke så gode fornemmelser for andres grænser, siger Malte Sauerland-Paulsen.

Han mener, at gymnasierne skal tale med eleverne om opførsel og grænser.

- Jeg synes, gymnasierne skal lave en opfølgning på seksualundervisningen, man har i folkeskolen. Det kan være med til at skabe en dialog blandt eleverne om, hvornår noget er ok, siger han.

Løsningen er mere undervisning

Hos Sex og Samfund er man glade for, at der bliver sat fokus på problemet.

Løsningen skal findes i mere undervisning, mener man.

Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Grafik: Signe Heiredal
Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Grafik: Signe Heiredal

Det skal allerede starte i folkeskolen og så føres videre på ungdomsuddannelserne.

- Vi ved fra undersøgelser, at unge gerne vil tale om seksuelle emner med voksne, siger Morten Emmerik, sociolog og projektleder hos Sex og Samfund og fortsætter: -

- Vi mener, at det skal fylde mere på ungdomsuddannelser, så der også er obligatorisk undervisning, når man går i gymnasiet eller på en erhvervsskole. Det er vigtigt, at vi understøtter unge i at have dialog og udvikle sprog om seksuelle grænser hele tiden, siger han.

Han er ikke overrasket over, at det særligt er til festerne, eleverne i undersøgelsen oplever krænkelser. Derfor skal eleverne vide, hvad de går ind til.

- Det er vigtigt, at man taler med unge om, hvad festen er for en situation, og hvad det betyder at drikke alkohol. Blandt andet hvad der sker med ens egen krop, og at det er sværere at aflæse og fornemme egne og andres signaler og grænser, siger han.

Gymnasierne vil gerne hjælpe

Hos gymnasierne er man klar til at hjælpe med at skabe nogle rammer for, at eleverne kan tale med hinanden om problemet.

Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Grafik: Signe Heiredal
Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Grafik: Signe Heiredal

- Det er noget, eleverne skal italesætte over for hinanden. Det er godt til en elevrådsdiskussion eller til en snak i klassen. Vi vil også gerne tale med eleverne om, hvad man skal gøre, hvis man bliver krænket, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Birgitte Vedersø mener, at deciderede undervisningstimer måske er i overkanten, men vil ikke afvise, at der kan være en eller to gange om året, hvor eleverne får tid til at diskutere deres opførsel over for hinanden.

Ligestillingsminister: Eleverne vil gerne lære at sige fra

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at det er et stort tal, når fire ud af ti har oplevet at blive berørt på upassende vis. Derfor ser hun også alvorligt på problemet.

- Jeg håber, at gymnasierne vil tage debatten med eleverne om, hvordan eleverne er over for hinanden. Vi har lavet meget materiale, så det burde være nemt at gå til.

Ifølge ministeren er Undervisningsministeriet i øjeblikket i gang med at kigge på seksualundervisningen. Det skal give eleverne mere viden om deres rettigheder.

- De vil gerne lære, hvornår de kan sige fra. De vil gerne vide klart, hvornår nogen er gået over deres grænser, fordi de så kan sætte nogle grænser og eventuelt anmelde hændelsen, siger hun.