I dag er det tilbage på skolebænken for mange elever på gymnasier og hf, og allerede fredag vil de første fester gå i gang.
For eleverne på Rungsted Gymnasium og Roskilde Gymnasium vil festerne indebære en rækker regler i forhold til alkohol.
De blev indført sidste år, da gymnasierne følte, at de var nødt til at sætte en stopper for drukkulturen. Blandt andet bliver der ikke udskænket drikkevarer til festerne med en alkoholprocent på mere end fem procent. Derudover bliver elever sendt hjem, hvis de er for fulde, når de kommer til festen. Er vagterne i tvivl kan de teste eleverne med et alkometer. Har en elev mere end 0,5 i promille, bliver personen sendt hjem.
De to gymnasiers rektorer kan ikke genkende det billede, som en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen tegner om, at børn, der har velhavende eller veluddannede forældre, drikker mere.
De ser et generelt alkoholproblem uanset baggrund. Men det er blevet bedre ved hjælp af reglerne.
- Vi og andre skoler oplevede, at alkoholindtaget var rigtig højt - især inden festerne. Vi kan se, at festerne har ændret sig. De er blevet hyggeligere forstået på den måde, at der bliver talt mere, og der er færre konflikter, som påvirker det sociale miljø negativt, siger Ruth Kirkegaard, der er rektor på Rungsted Gymnasium.
Derudover mener hun, at det har været med til at tage et pres fra de unge, der ikke har lyst til at drikke.
- Med den danske alkoholkultur kan nogle føle, at de er nødt til at drikke alkohol, fordi de andre gør det. Vi fornemmer, at det er blevet nemmere for dem, der fravælger alkohol, at være med, siger hun.
Regler på mange af landets gymnasier
Det er langt fra kun Roskilde Gymnasium og Rungsted Gymnasium, der har indført regler.
Både gymnasier på Fyn, Sjælland og i Jylland valgte sidste år at sætte unges alkoholforbrug på dagsordenen og oprettede et fælles alkoholkodeks for afholdelse af fester, cafeer, studieture og andre sociale arrangementer på ungdomsuddannelserne.
Rektor på Roskilde Gymnasium, Henrik Nevers, følte, at alkoholen tog overhånd, da han så flere unge drikke ren stærk spiritus, når han stod til skolens fester og tog imod eleverne ved hovedindgangen.
- Det kammede over. Det er jo næsten dømt til at gå galt, og jeg tror ikke, at man får særligt meget ud af festerne. Vi har fået nogle helt andre og bedre fester ved at sætte ind over for den stærke alkohol, siger han.
Private arrangementer er den store udfordring
Til trods for succesen med reglerne er der meget, som gymnasierne og hf ikke kan kontrollere. Den helt store udfordring er de arrangementer, der ikke foregår på skolen.
- Vi oplever, at det er svært at styre arrangementer, som eleverne selv arrangerer udenfor skolens område og udenfor skoletiden – og de er særlig i vækst i disse intro-uger.
- Netop derfor har vi valgt at lægge en introfest på skolen på fredag, hvor der er det meget omtalte arrangement i Dyrehaven, fordi vi på den måde er medvirkende til at begrænse den type arrangementer – og lade eleverne holde fest i kontrollerede omgivelser i stedet, siger Ruth Kirkegaard.
Hun refererer til den årlige udendørs fest i Dyrehaven nord for København, hvor flere tusinde elever fra Hovedstadsområdets gymnasier mødes. Især i 2016 skabte drukfesten stor opmærksomhed, fordi omkring 180 deltagere måtte forbi samaritter i Dyrehaven, og flere måtte på hospitalet på grund af alkohol og stoffer.
Selvom skolerne forsøger at give eleverne alternativer til fester som den i Dyrehaven, så er både Ruth Kirkegaard og Henrik Nevers enige i, at det er vigtigt, at forældrene kommer på banen.
- Vi kan ikke alene som gymnasium gøre op med et helt lands alkoholkultur. De unge efterligner en adfærd hos de voksne, og det kan vi ikke kontrollere alene. Vi skal have forældrene med, og vi har heldigvis stor opbakning fra forældregruppen, idet de har kontrol over forfesterne og kan sætte nogle rammer for alkoholindtaget, siger hun.