Selvom vi i Danmark formelt har lige muligheder for skolegang og uddannelse, så har det vist sig svært at bryde den sociale arv.
Børn af akademikere læser ofte selv en videregående uddannelse, og hvis man er barn af en kontanthjælpsmodtager med lav eller ingen uddannelse, så er risikoen for, at man går i de fodspor, også større.
Men der er unge, der bryder med mønstrene. Julie Humle er ved at skrive sit speciale på Københavns Universitet, hvor hun læser sociologi.
Med en opvækst primært hos sin økonoma-mor var det langt fra givet, at hun skulle blive student og læse videre.
- Folkeskolen var ikke det store problem, men da jeg gik på HF og kom med lektier eller faglige ting, var det lukket land, fortæller hun.
- Min mor er også ordblind og havde bare ikke ressourcerne til at sætte sig ind i de her ting. Det var ikke støtten, men ressourcerne, der manglede, siger Julie Humle.
Lærer hjalp Julie med ambitionerne
Det var altså ikke hjemmefra, men på HF, Julie knækkede koden til at bryde den sociale arv, da en af hendes lærere fik sået tanken om, at Julie kunne nå langt med sine studier:
- Jeg var heldig at møde en lærer, der hankede op i mig og så nogle ressourcer, jeg ikke udnyttede, og så fik jeg blod på tanden, fordi jeg begyndte at få nogle gode resultater, siger hun.
Udfordringen med at bryde den sociale arv fortsatte dog på universitetet, hvor Julie opdagede, at hun langt fra havde de samme forudsætninger for at læse videre, som mange af de andre på sociologistudiet:
- Det var en verden, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle agere. Jeg var fuldstændig blank på teoretikerne, og når vi spillede Bezzerwizzer til fredagsbarene, havde jeg bare ikke den almene viden, som mange af mine medstuderende havde.
Også hendes kulturelle ballast var meget anderledes end de andre studerendes på universitet, erindrer Julie Humle om den første tid på studiet:
- Når de andre havde været på Louisiana og se en udstilling, havde jeg været i biografen og se den nye James Bond-film, fortæller hun.
For Julie betød det faglig ryk og hendes pludselige nye horisont, at hendes omgangskreds også ændrede sit syn på hende. Hun blev kendt som "hende den bedrevidende" og hun følte, at hun havde en fod i to lejre.
Den ene blandt vennerne på Vestegnen, og den anden i den akademiske verden, og det var svært at passe ind i dem begge:
- Jeg blev hende den højrøstede fra Vestegnen. Mine medstuderende troede, at det var for sjov, men det var måske en overlevelsesstrategi, så der også var lidt af mig i den akademiske verden, siger Julie.
Hun opfordrer andre som hende til at kaste sig ud i at bryde mønstre.
- Det er hårdt, og det kræver nogle ofre, men det er det værd. Bliv ved, tag kampen, siger Julie Humle, der snart kan kalde sig cand. soc. fra Københavns Universitet.