De færreste ansatte i kommuner og regioner har muligheden for at gøre opmærksom på fusk og svindel gennem en whistleblower-ordning. Kun seks ud af 98 danske kommuner der har en whistleblower-ordning.
Det viser en rundspørge, som DR Syd har foretaget.
Men der er et stort behov for sådan en ordning, så medarbejderne kan beskyttes. Det mener Dorte Schmidt, kommunalbestyrelsesmedlem for partiet Nordfynslisten i Nordfyns Kommune.
Hun har selv været whistleblower i EU og mærkede konsekvenserne på den hårde måde.
- Jeg blev ekskluderet og mobbet. Til sidst følte jeg mig som et grønt rumvæsen, der gik på gangene, siger hun.
Åbenlys svindel
I 2001 var Dorte Schmidt ansat i EU's statistiske kontor, hvor en stor del af arbejdet var udliciteret til firmaer. Det var Dortes opgave at sikre, at der var sammenhæng mellem regninger og udbetalinger fra kontoret.
En dag fik hun en regning fra et firma på en opgave, som ikke var blevet lavet.
- Det ville jeg selvfølgelig ikke skrive under på, siger hun.
Dorte Schmidt nægtede, men firmaet gik herefter til hendes chef, der efter seks måneder underskrev regningen, og pengene blev udbetalt. Det fik Dorte Schmidt til at sende en klage.
- Men systemet er så tungt, at klagen jo skulle sendes fra chef til chef til direktør, generaldirektør og så videre, fortæller hun.
Klagen fortsatte fra skrivebord til skrivebord og videre til EU-kommissionen. Alt imens gav flere interne revisionsundersøgelser Dorte Schmidt ret i, at der var sket noget ulovligt. Men den åbenlyse svindel fik ikke konsekvenser for hverken chefer eller firmaet. Det gik ud over Dorte.
- Det var hårdt. Min chef behandlede mig ikke særlig pænt. Jeg måtte ikke komme med til møder, jeg blev læsset med opgaver og oplevede, at folk flyttede sig fra bordet i kantinen, når jeg satte mig, siger hun.
Fyringer og gyldne håndtryk
Først to år efter fik Dorte Schmidt mulighed for at klage til parlamentet. Det fik Freddy Blak, der sad i budgetkontroludvalget, til at gå videre med sagen, og så skete der endelig noget, fortæller Dorte.
- Generalsekretæren og de øvrige syv direktører blev suspenderet. De er stadig anklaget for svindel, men flere fik et gyldent håndtryk eller blev konsulenter, siger hun.
Dorte selv blev sat på pension. Senere fik hun dog en officiel undskyldning fra formanden for EU-kommissionen, der på offentligt tv gav hende medhold i sin klage.
Nu, 15 år efter, kører Dorte Schmidt stadig sag mod EU, men den lange, hårde proces har været det værd, mener hun.
- Det kan lade sig gøre, men man skal som whistleblower være klar til, at det kan blive hårdt. Derfor vil en whistleblower-ordning, der kan beskytte medarbejderne, være en rigtig god ide, siger hun.
Dorte Schmidt modtog i 2004 Frode Jakobsen-prisen af Julibevægelsen for at have udvist usædvanligt personligt mod i politik. Samme år blev hun kåret til Årets Europæer af den Danske Europabevægelse.