Perlestenene knaser, da Farzad Rezaie går over gårdspladsen på Ringe Efterskole.
Han er vant til lydene.
I to år dannede de nemlig rammen for hans efterskoleophold. Et ophold, der ændrede hans liv og gav ham et indblik i og en forståelse for den danske kultur.
Netop integration er noget, efterskoler er gode til. Et efterskoleår giver udbytte både fagligt, socialt og personligt, viser en rapport udarbejdet af Als Research for Efterskoleforeningen i juni 2018.
- Vi er særligt stærke på at kunne bringe de unge mennesker sammen og få dem til at forholde sig til hinanden. På den måde er det en stærk form for integration, fortæller Efterskoleforeningens integrationskonsulent Maren Ottar Hessner.
Gode minder
Farzad Rezaie er en af de flygtninge, som har fået meget ud af et efterskoleophold. Han kom til Danmark i 2009, og tre år efter var han to år på efterskole i Ringe.
- Der er meget gode minder, må jeg sige. Rigtig positivt, fortæller han.
Han er helt sikker på, at efterskoleopholdet har været altafgørende for, at han bagefter kunne gennemføre tre år på gymnasiet og nu kan læse samfundsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Nu, hvor jeg har lært kulturen at kende, er det virkelig nemt for mig at tilpasse mig den danske kultur for eksempel i gymnasiet og på universitetet, siger han.
Men det krævede lidt ekstra til at begynde med.
- Jeg var virkelig nervøs. Jeg gik fra ikke at kunne noget dansk. Men når man er sammen med folk hele tiden, bliver man nødt til at snakke dansk, siger Farzad Rezaie.
I dag har han midlertidig opholdstilladelse i Danmark og fungerer som en ganske almindelig ung mand på 23 år.
Fra Afghanistan til Danmark
Men det var en turbulent tid i 2009, da Farzad Rezaie kom til Danmark efter at være flygtet med lastbil, båd og til fods som 14-årig sammen med sin et år yngre lillebror.
De havde mistet begge deres forældre og deres lillebror og flygtede fra kaos i Afghanistan.
Først kom de til et asylcenter på Sjælland og senere et asylcenter i Nordjylland, og siden fik brødrene opholdstilladelse og flyttede til Sønderborg. Plejeforældrene foreslog et ophold på efterskole, og de startede samtidig på Ringe Efterskole.
- Lige så snart vi startede, fik vi nogle værelser, som var virkelig langt fra hinanden. Jeg synes, det var virkelig godt, at vi ikke skulle være afhængige af hinanden, som vi var før, fortæller Farzad Rezaie.
Den måde, man er sammen på og lever på, på en efterskole har lært ham om det land, han nu bor i - både socialt, fagligt og kulturelt.
- I mit første år vidste jeg ikke præcist, hvad en efterskole var, før jeg stod der. Det andet år vidste jeg, hvad jeg skulle gøre for at falde til ret hurtigt. Der følte jeg mig tryg og på hjemmebane.
- På mit andet år sad jeg med nogle af de andre og så 'Jul på Vesterbro', og lige pludselig begyndte jeg at forstå humoren og det, han sagde.
Der er ingen tvivl om, at de mange timer på efterskolegangene med gode, nye venner har været guld værd for den unge mand.
- Jeg er virkelig taknemmelig for at have gået her. Alle de ting, jeg har lært her, har været med til at føre mig derhen, hvor jeg er nu, siger han.
Der skal økonomisk støtte til
Efterskoleforeningens integrationskonsulent Maren Ottar Hessner forklarer, at grænserne bliver nedbrudt, når man er på en efterskole, fordi man kommer helt tæt på hinanden.
- Det, som efterskolen har af store fordele, er rammerne. Dét, at det er et 24/7-projekt. Der bliver dannet stærke venskaber, og på den måde er efterskolerne en stærk måde for integration, siger hun.
Maren Ottar Hessner har et ønske om, at kommuner og politikere fortsat støtter op om at få unge indvandrere og flygtninge på efterskole.
- Helt konkret står vi snart og har brug for at få forlænget en stipendieordning, som vi har til flygtninge og indvandrerunge til at gå på efterskole. For mange af de her familier har simpelthen ikke råd til det.
Som led i at fremme integration via efterskolerne er skolerne nu ved at ansætte integrationskonsulenter til at møde unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund i de miljøer, hvor de er.