Når Bornholms Efterskole ringer ind til time til august er det langtfra alle pladser i skolens klasseværelser, der er optaget.
På nuværende tidspunkt er cirka 40 elever skrevet op til efterskolen i næste skoleår, og det er næsten det samme antal som sidste år, hvor der gik 43 elever på skolen.
Efterskolen har faktisk plads til 73 elever, og derfor er man langt fra det optimale antal elever på skolen, siger forstander Rasmus Kvist.
Og han mener, at en del af forklaringen på den lave tilslutning hænger sammen med skolens placering i Østersøen:
- Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. Vi kan se nu, at der er større søgning til de skoler, som ligger tæt på eleverne, så vi har en udfordring med vores placering, siger forstanderen.
Og Bornholms Efterskole er ikke den eneste efterskole, hvor det kniber med at få fyldt sovepladserne og klasseværelserne op.
Transporten gør det dyrere
For imens de nyeste tal fra Efterskoleforeningen viser en fremgang i antallet af elever fra 2016 til 2017, så er det langtfra alle skoler, der får nok elever.
Det er i hvert fald erfaringen fra Efterskoleforeningen, hvor Anette Ingemansen er vicedirektør:
- Det er vores vurdering, at der er flere skoler i det nordjyske, sønderjyske og på de mindre øer, som ikke får udnyttet kapaciteten, siger hun.
I 2017 var der henholdsvis 3.840 elever i Nordjylland og 3.411 elever i Syd- og Sønderjylland, hvilket er en fremgang på lidt over 100 elever samlet set.
Men det er overordnede tal for områderne, og derfor kan der være nogle skoler, hvor det går godt, imens det går knap så godt andre steder i de to regioner, siger Anette Ingemansen.
Og ligesom forstanderen på Bornholms Efterskole mener hun, at geografien plus pengepungen bærer en del af skylden, da det kan være en bekostelig affære i sidste ende, hvis familierne vælger en skole, der ligger langt væk fra hjemmet:
- Det bliver ikke billigere at komme på efterskole, og så begynder man at kigge på, hvor meget det koster at transportere de unge hjem i weekenden, siger hun.
Samarbejde skal give flere elever
Anette Ingemansen mener dog, at efterskolerne kan lokke flere elever til, hvis de formår at gøre sig selv mere attraktive for potentielle elever.
For det handler om at vise de unge, hvad stedet og lokalsamfundet kan give de unge, såfremt de vælger at tage et år lige dér, siger hun:
- Vi kan se andre steder i landet eksempelvis i Vendsyssel, at efterskolerne har gjort meget ud af at samarbejde med kommunen og Vendsyssels erhvervsliv, så man kan ”sælge” området til eleverne, og det har båret frugt, siger hun.
Og det er netop, hvad man er i færd med på Bornholms Efterskole, hvor man ved hjælp af sociale medier som Instagram og Snapchat vil forsøge at sælge Bornholm til potentielle kommende elever.
For Bornholm har både et ry som en naturperle og en gastronomisk højborg med kokkekonkurrencen ”Sol over Gudhjem” og michelinrestauranten ”Kadeau”, og det er netop det ry, der skal spilles på, siger forstander Rasmus Kvist:
-Vi har startet en mountainbikelinje og en gastrolinje, som bliver en madlavningslinje, så det er nogle af de ting, vi forsøger at få ud til eventuelle elever, siger han.