Beboere i områder, der står til at blive ghettoområder, får måske en ekstra chance for at blive i deres boliger.
DF vil nemlig træde på bremsen, så der ikke skal rives boliger ned med det samme i nye hårde ghettoområder.
- Der er ting i den ghettoplan, der er blevet lavet, som vi bliver nødt til at se på. Nemlig om der kommer nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for de områder, som man ikke kan karakterisere som helt hårde ghettoer, siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup.
Boligområder kæmper flere steder i landet en hård kamp for at undgå betegnelsen som hård ghetto. Den titel medfører nemlig et krav om at nedrive op mod 60 procent af boligerne i området.
Derfor har Odense Kommune eksempelvis tilbudt kriminelle beboere penge for at flytte, og lavtlønnede er blevet nægtet adgang til boliger i områderne Solbakken og Korsløkken, der er i fare for at ende som hårde ghettoer.
Det er blandt andet de vidtgående initiativer i Odense, der har fået Dansk Folkeparti til at overveje, om man skal kigge ghettoplanen igennem igen.
- Vi synes bare, vi har set nogle ting, der er mærkværdige. At man betaler kriminelle for at flytte, det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Dansk Folkeparti, siger Peter Skaarup.
Socialdemokratiet bakker op
Der er allerede byfornyelsesprojekter i gang i 15 områder som følge af ghettoplanen - de såkaldte hårde ghettoområder.
De skal ifølge Peter Skaarup fortsætte som planlagt. Men nye områder, der kommer på den hårde ghettoliste, skal have lov til at vente med at gå i gang med lignende projekter.
Socialdemokratiet vil gerne være med til at kigge på, om man skal give kommuner bedre tid før store nedrivningsplaner bliver sat i gang.
- Hvis Dansk Folkeparti vil rejse det her i forligskredsen, så blokerer vi ikke for det. Det kan godt give mening at se på, om der er den effekt, som var tanken bag, siger Henrik Møller, der er boligordfører for Socialdemokratiet.
Hos Venstre er boligordfører Heidi Banks udgangspunkt, at man overholder aftaler, der er indgået, men hun er villig til at lytte til Dansk Folkepartis forslag.
Ventetid er kærkommen
Brian Dybro (SF) har som rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune blandt andet har været med til at udlove den flyttebonus til kriminelle, der skulle holde boligområdet Solbakken af ghettolisten.
Han glæder sig over, at Dansk Folkepartis forslag kan gøre kampen for at få boligområder af ghettolisten mindre akut.
- Det er et godt forslag. Vi har behov for at se, hvordan ghettopakken kommer til at virke, siger han.
Som det ser ud nu, ville eksempelvis Solbakken i Odense skulle igennem store forandringer, hvis området stadig er på ghettolisten i 2020, fordi området så ville blive en hård ghetto. Det ville ifølge Brian Dybro være problematisk for Odense Kommune, når man ikke er færdig med planerne i Vollsmose endnu.
- Det er et kæmpe projekt, og hvis vi samtidig skal til at gå i gang andre steder med nøjagtig samme plan, så ville vi have svært ved at håndtere det. Så jeg synes, det er meget fornuftigt at sætte det i bero, og se hvilke erfaringer der kommer fra Vollsmose, siger Brian Dybro.
Svært at forholde sig til
Rådmanden er tilfreds med, at Odense Kommune har været med til at sætte fokus på udfordringerne ved ghettoplanen.
- Jeg er i hvert fald glad for, at vi har fået landspolitikerne råbt op, så man kan se, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i hele ghettolovgivningen, siger Brian Dybro.
Maria Nielsen bor i en af de boliger, det handler om. Som reglerne er nu, skal de i Korsløkken i Odense, hvor hun bor, i gang med nedrivninger fra 2021, hvis de stadig er på ghettolisten til den tid. Hun tager ikke hænderne over hovedet over den nye melding.
- Man får én oplysning den ene dag og en anden den næste. Det er svært at forholde sig til, hvad man skal tro på, siger hun.
Så udmeldingen fra Dansk Folkeparti vækker ifølge Maria Nielsen ikke stor opsigt i Korsløkken lige nu.
- Jeg tror, at vi skal have nogle konkrete beviser på, hvad der kommer til at ske, så der ligesom er noget at forholde sig til, siger hun.