Integration af bosniere er en succes på Bornholm

Det er gået hurtigt med integrationen af bosniske flygtninge på Bornholm. Så hurtigt, at flygtningenes børn taler bedre dansk end bosnisk.

Samir Bektas flygtede selv fra borgerkrigen på Balkan i 1990'erne. I dag er han formand for Integrationsrådet på Bornholm. (Foto: © Morten Riis)

Fiskefabrik, fjerkærsalgteri, partikelfilterfabrik og nu buschauffør.

46-årige Edin Ljajic har været vidt omkring, siden han for 16 år siden fik sin opholdstilladelse i Danmark. Fem år tidligere var han kommet til først Lejre og siden Bornholm som flygtning fra Bosnien.

Det var fra starten vigtigt for Edin Ljajic, at han fik et job og kom i kontakt med det samfund, han nu skulle kalde sit hjem. Det fik han på fiskefabrikken Bornfish i Nexø.

- Jeg søgte selv jobbet, for jeg ville ikke være på bistandshjælp. Så jeg var rundt på øen for at finde ud af, hvad mine muligheder var. Det endte med, at jeg fandt ud af, at min største chance var på fiskefabrikken, fortæller Edin Ljajic.

Han er en af de 138 fra Bosnien-Hercegovina, der i dag bor på Bornholm. Gruppen kan betragtes som en succesfuld integrationshistorie.

- Det er gået fantastisk godt. Vi har boet her siden starten af 1990'erne, og der er mange, som er i arbejde, og som har købt hus. Børnene taler bedre dansk, end de taler bosnisk.

- Faktisk taler de slet ikke bosnisk, siger Samir Bektas, der selv er kommet til øen fra Bosnien, og i dag er formand for Integrationsrådet på Bornholm.

Han peger på, at springet fra det jugoslaviske samfund, som de bosniske flygtninge voksede op i, og til Danmark ikke var så stort, som det var for eksempelvis flygtninge fra Asien eller Afrika.

I løbet af årene har de 138 bosniere fået 65 efterkommere. Efterkommere hvis liv former sig som de fleste andre unge bornholmere. Både på godt og ondt i forhold til befolkningstallet på øen.

- Ellers er de ligesom de bornholmske unge. De tager også til København for at uddanne sig, og så kommer de måske tilbage igen bagefter, siger Samir Bektas.

Han peger på, at det danske sprog, er det absolut vigtigste at lære, hvis man vil integrere sig i samfundet.

Sproget er også en del af årsagen til, at Edin Ljajic er endt som buschauffør hos det bornholmske trafikselskab BAT. Et job, som han har haft i seks år og ikke har planer om at skifte ud lige med det samme.

- Jeg tænker ikke så langt frem i tiden. Det må gerne fortsætte sådan her, for jeg kan godt lide at køre, og jeg kan godt lide at tale med mennesker. Det vigtigste er, at min familie er glad, siger Edin Ljajic.