Unge bosniske krigs-flygtninge uddanner sig mere end danske unge og andre ikke-vestlige indvandrere.Unge bosniere er nogle af de flygtninge, som er bedst integreret i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.
En analyse fra Ankestyrelsen blandt de 17.829 herboende bosniere over 18 år viser, at unge bosniske flygtninge uddanner sig mere end danske unge og meget mere end andre ikke-vestlige indvandrere.
Halvdelen af kvinderne tager en videregående uddannelse Halvdelen af de 20-24-årige bosniske kvinder er i gang med en videregående uddannelse.
Kun 42 procent af de danske kvinder tager en videregående uddannelse.
37 procent af de bosniske mænd går på en videregående uddannelse, mens det kun er 29 procent af de danske mænd.
Bosnierne bliver opdraget til uddannelse
Karsten Fledelius fra Københavns Universitet er ekspert i Balkan, hvor Bosnien ligger.
Han mener, bosnierne er godt integreret, fordi de bliver opdraget til at skulle uddanne sig og gerne vil arbejde hårdt.
Derudover har det haft stor betydning, at mange danskere lukkede bosniere ind i deres hjem, da de kom til Danmark som flygtninge, siger Karsten Fledelius.