Ingen vilje til at finde besparelser på beredskabet

Om to måneder skal Beredskabsstyrelsen levere en stor millionbesparelse, men politikerne lader sagen ligge.

Medarbejderne på Beredskabsstyrelsens seks centre ved endnu ikke, hvad der skal ske næste år, selv om de skal levere en besparelse på 75 millioner kroner næste år stigende til 125 millioner kroner årligt fra 2017. (Foto: © MAgnus Bjerg, DR)

Selv om der kun er to måneder til, at Beredskabsstyrelsen skal levere en besparelse på 75 millioner kroner stigende til 125 millioner kroner årligt fra 2017, har ingen endnu den mindste idé om, hvad der skal ske fra nytår.

Spørgsmålet om fremtidens beredskab i Danmark og Danmarks internationale indsats ved katastrofer ligger endnu på folketingspolitikernes skriveborde og samler støv.

Og medarbejderne på beredskabscentrene er dybt frustrerede, fordi de intet aner om deres fremtid.

Stemningen er noget trykket

Jacob Deleuran, lokalafdelingsformand for Hovedorganisationen af Officerer i Beredskabsstyrelsen i Allinge, fortæller, at stemningen er meget trykket.

- Der er tale om store besparelser, der vil betyde kassernelukninger og lukning af administrative enheder. Selv om vi intet ved endnu, er der nogle, der begynder at lede efter andet arbejde på grund af usikkerheden, siger Jacob Deleuran.

Besparelserne på beredskabet blev aftalt i juni 2014 mellem den tidligere SR-regering, Venstre og Dansk Folkeparti. De betyder reelt, at der skal lukkes fire ud af seks beredskabscentre på landsplan, hvis den aftalte besparelse skal i hus.

Beredskabscentrene hjælper i dag ved alt fra brande og større ulykker til international hjælp ved for eksempel jordskælv i resten af verden.

Håber at finde penge i finansloven

Venstres forsvarspolitiske ordfører, bornholmsk valgte Peter Juel Jensen, deler frustrationen hos medarbejderne. Og han er overbevist om, at stilheden omkring spørgsmålet skyldes, at alle godt kan se, at besparelserne er meget problematiske.

- Man kan måske godt tolke den stilstand derhen, at vi måske skal løbe tilbage på sparekravet, siger Peter Juel Jensen.

Han er i hvert fald overbevist om, at besparelserne under ingen omstændigheder vil ske fra nytår. Det er tidsmæssigt umuligt. Derudover håber han, at det lykkedes at finde penge til at mindske sparekravet, når den nye finanslov bliver forhandlet på plads.

Bornholm i en ekstra klemme

Et af elementerne i de planlagte besparelser er et større samarbejde på tværs af kommunegrænserne, men det er ikke muligt på Bornholm, så derfor ligger der et ekstra problem der.

Derfor er både de lokale folketingspolitikere og kommunalbestyrelsen på øen meget opmærksom på netop den truende lukning i Allinge.

Peter Juel Jensen håber på, at det i hvert fald lykkes at redde centeret på Bornholm, fordi det kommunale beredskab ellers vil stå mutters alene om opgaver, der i hvert fald ikke bliver mindre alene på grund af mere voldsomme vejrforhold.

Og Bornholms borgmester Winni Grosbøll presser også på sammen med resten af kommunalbestyrelsen.

- Vi har som alle andre også været tvunget til at spare på det kommunale beredskab. Skal der fremover kun være to beredskabscentre i Danmark, kan vi ikke hente hjælp nogen steder overhovedet. Det er ikke holdbart, siger borgmester Winni Grosbøll.

Giver med den ene hånd

Jacob Deleuran og hans kolleger i Beredskabsstyrelsen under sig i øvrigt også over hele spørgsmålet om statslige arbejdspladser. Da den store udflytningsplan blev offentligtgjort fik Bornholm fem arbejdspladser. Samtidig er der så en meget stor risiko for, at der forsvinder måske 50 statslige arbejdspladser hos Beredskabsstyrelsen i Allinge.

Peter Juel Jensen lover da også, at både han og hans socialdemokratiske kollega valgt på Bornholm, Lea Wermelin, vil kæmpe hårdt for, at Beredskabsstyrelsen bliver på Bornholm.

Han håber, at det i forbindelse med forhandlingerne om finansloven vil lykkes at finde penge til at undgå i hvert fald en del af de planlagte besparelser hos Beredskabsstyrelsen.