'Yndlingskollega', 'ideolog' og 'opløsning i regeringen': Med- og modspillere siger farvel til Pind og Lunde

Politikere fra begge sider af det politiske spektrum røg til tasterne og sagde farvel til de to Venstreministre.

Venstre har her til aften sagt farvel til to af sine mest profilerede ministre, der begge frivilligt træder tilbage. (Foto: © Sarah Nørgaard / Henning Bagger, Scanpix)

Med få minutters mellemrum annoncerede de to Venstre-profiler Søren Pind og Esben Lunde Larsen at de fratræder deres ministerposter.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind siger med øjeblikkelig virkning farvel til dansk politik, mens fødevareminister Esben Lunde Larsen opgiver ministerposten, men fortsætter i Folketinget indtil næste valg.

Det fik med det samme politiske modstandere og medspillere til tasterne for at sige farvel til de to herrer.

Chefen for det hele, statsminister Lars Løkke Rasmussen, lagde for og kaldte deres indsats 'formidabel'.

Også Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, sagde farvel. I første omgang dog kun til Søren Pind og ikke til Esben Lunde Larsen, som hun nok ikke kan undgå at løbe ind i på Christiansborg.

Omvendt forholdt det sig med Ida Auken, der nøjedes med at adressere Esben Lunde Larsen, som hun har haft sine diskussioner med i Miljø- og Fødevareudvalget.

Fra den modsatte side af det politiske spektrum lød der også masser af rosende ord. Blandt andet fra Enhedslistens Stine Brix.

Og fra samme partis politiske ordfører, Pernille Skipper.

Fra SF's formand var der også tak til Søren Pind, som hun kalder 'herlig ideologisk'.

Alternativets leder, Uffe Elbæk, udtrykker også næsegrus beundring for Søren Pind, der aldrig har været bleg for at bevæge sig op på de høje nagler.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, kalder Søren Pind 'en stor profil og ønsker ham 'god vind'.

Men kan ikke afholde sig fra at analysere på det, han ser som opløsningstendenser.

Fra de konservative kolleger i regeringen var Mette Abildgaard en af de første til sige tak for samarbejdet.

Fra eget hus sender Venstrefolkene Mads Fuglede og Ellen Trane Nørby venlige tanker til deres partikolleger.

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund slår fast, at hun kommer til at savne 'liberale Søren Pind i politik', og så synes hun også ganske imponeret af hans tøjvalg forud for onsdagens møde med majestæten.

Venstres næstformand Kristian Jensen tager en tur i helikopteren over de sociale medier og glæder sig over de tværpolitiske lykønskninger, som han gerne vil se mere til i fremtiden.