VLAK-regeringen i arbejdstøjet: Her kommer de store slag til at stå

Trods de mange smil, kram og lovprisende ord på dag ét for den nye VLAK-regering, venter der med al sandsynlighed en svær tilværelse lige rundt om hjørnet.

Godt nok er regeringens størrelse øget betragteligt fra at dække over 34 mandater i Folketinget til nu at have 53, men der er fortsat langt til 90 - og Dansk Folkeparti vil uden tvivl stritte en hel del imod.

DR Nyheder har samlet et overblik over de områder, hvor de politiske slagsmål bliver størst i den kommende tid:

Ny økonomisk plan

Det var blandt andet striden om Liberal Alliances ultimative krav på topskatten - og Dansk Folkepartis lige så ultimative afvisning af ditto - der fik statsministeren til at invitere Anders Samuelsen (LA), Søren Pape Poulsen (K) og deres partier inden for i regering.

Liberal Alliances krav er ikke en del af regeringsgrundlaget, men det er VLAK-regeringens ambition, at "færre skal betale topskat".

- Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse, hedder det i regeringsgrundlaget.

Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Direkte adspurgt om Dansk Folkeparti er med på, at "færre" skal betale topskat, svarede partiformand Kristian Thulesen Dahl i søndags:

- Det er et af de punkter, hvor vi har haft en hed strid kørende, og vi mener stadig ikke, at man skal sænke topskatten. Det er ikke der, vi har brug for at gøre noget. Vi har brug for at gøre noget i forhold til dem, der har lave indkomster, sagde DF-formanden.

Med udgangspunkt i Venstre-regeringens 2025-plan skal der skrives en ny plan til foråret, og her vil nogle af grundelementerne være de samme som i den hidtidige plan.

Blandt andet sigter regeringen efter at forhøje pensionsalderen, og der er fortsat lagt op til besparelser på SU, og så skal væksten i de offentlige udgifter holdes på blot 0,3 procent om året de kommende år.

På de områder er Dansk Folkeparti stadig stærkt skeptiske. Om de offentlige udgifter lyder det fra Kristian Thulesen Dahl:

- Vi er ikke i mål. Nu er vi enige om, at der skal være en realvækst i den offentlige sektor, og så kommer vi til at slås om, hvor stor den skal være, hvis der skal være plads til at sørge ordentligt for de ældre og sørge for ordentlige sygehuse, sagde han i søndags.

EU og LA's skepsis

Afgående udenrigsminister Kristian Jensen forærede sin efterfølger, Anders Samuelsen, en kasket med ordet ”Ja!” trykt på ved ministeroverdragelsen mandag.

En slet skjult henvisning til, at Liberal Alliance anbefalede et "Nej" ved folkeafstemningen om retsforbeholdet sidste år - og at det nye regeringsparti har markeret en EU-skepsis.

Noget tyder dog på, at i hvert fald en smule af skepsissen er lagt i graven:

- Fra nu af er jeg ikke Liberal Alliance, når jeg er i denne rolle, jeg er regeringens repræsentant, sagde Anders Samuelsen ved overdragelsen mandag.

I regeringsgrundlaget står også, at regeringen ønsker at fastholde "en så tæt tilknytning til Europol som mulig".

Den nye udenrigsminister overtager nu Europol-stafetten fra Kristian Jensen og får ansvaret for at forhandle den aftale på plads, der skulle være på trapperne.

Meget tyder dog på, at Danmark får en aftale, som er signifikant mindre end den tilknytning, vi i dag har til Europol.

Det har sat et heftig politisk slagsmål mellem Venstre og Dansk Folkeparti i gang. Venstre har noget opsigtsvækkende anklaget sidstnævnte for vælgerbedrag - endda i to omgange.

1. maj 2017 ryger Danmark ud af det fælleseuropæiske politisamarbejde, hvis ikke regeringen får en aftale eller et "ja" ved en ny folkeafstemning.

Taxa-loven og Uber splitter

Den nye transportminister, Ole Birk Olsen (LA), har allerede meldt ud, at taxalovgivningen skal liberaliseres, men her sætter Dansk Folkeparti hælene i.

Transportordfører Kim Christiansen (DF) og Ole Birk Olesen har flere gange stået over for hinanden i diskussioner om den amerikansk-baserede taxa-tjeneste Uber.

Og Kim Christiansen har efter dannelsen af den nye regering pure afvist, at der bliver plads til 'noget, der bare ligner Uber i Danmark'.

- Der skal være krav til chaufførerne, vi skal sikre os, at de betaler skat. Vi har også en smertegrænse for indretningen af bilerne; der skal være sædeføler, taxameter og videoovervågning, siger Kim Christiansen.

Forleden faldt der dom i en sag mod en Uber-chauffør i Østre Landsret, hvor retten blandt andet slog fast, at Ubers kontroversielle Uperpop-tjeneste ikke kan betegnes som samkørsel, fordi chaufførerne tjener penge på ydelsen.

Af regeringsgrundlaget fremgår desuden, at regeringen vil indføre 'forsøgsområder', som "på udvalgte områder vil tillade afprøvning af ny teknologi mv. i et begrænset geografisk område, når anvendelsen forudsætter ændrede offentlige regler."

Hvilke områder det drejer sig om, står der ikke.

K for klima

De Konservative står ganske alene i blå blok med deres grønne profil, men har kæmpet hårdt for at få aftryk i regeringsgrundlaget.

Godt nok er De Konservative ikke lykkedes med skabe en ambition om en 40 procent reduktion af drivhusgasudledningen i 2020, og der er heller ikke nævnt noget konkret mål i den sammenhæng for den danske udledning i 2030.

Der var også forlydender om, at De Konservative kæmpede for en opsplitning af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor Esben Lunde Larsen (V) beholdt sin taburet.

Ikke desto mindre er der sat et mål om, at Danmark i 2030 skal have mindst 50 procent af sit energibehov dækket af vedvarende energi. Og regeringens langsigtede mål for 2050 er et Danmark som såkaldt lavemissions-samfund, der er uafhængig af fossile brændsler.

Flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes

Privatisering af den offentlige sektor er et gennemgående tema i det nye regeringsgrundlag, som trekløverregeringen bygger på. Regeringen vil have mere konkurrence om offentlige opgaver.

For eksempel vil regeringen se på, om vi skal have flere brugerbetalte broer og veje, private universiteter, om TV 2 skal privatiseres, hvordan vi kan få flere private advokater i det offentlige og give de ældre mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje og mad.

Skiftende regeringer har haft privatiseringer og udliciteringer på den politiske dagsorden. Tele Danmark, Københavns Lufthavne og Giro Bank er nogle af de selskaber, der er solgt fra igennem årene.

Den nye transportminister, Ole Birk Olesen, har tidligere forklaret, hvorfor det er en god ide, at mere af ældreplejen udliciteres til private virksomheder:

- Konkurrence om produktionen giver bedre service for pengene eller samme service for færre penge, sagde han forud for folketingsvalget sidste år.

Men også her vil regeringen skulle kæmpe for at få sin politik igennem - Dansk Folkeparti er nemlig ikke just tilhængere af privatisering.

- Vi ser ikke et kæmpe behov for udlicitering, som det er lige nu. Vi har ikke noget højideologisk imod det, men vi ser det ikke som et kæmpe tema, fordi vi har en velfungerende offentlig sektor, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Kommende - ikke klart beskrevne - udspil fra VLAK i regeringsgrundlaget: