Hvordan - og hvorfor - forhindrede Københavns Politi en række aktivister i at bruge deres ytringsfrihed under officielle besøg fra Kina i perioden fra 2012-14?
Det er det centrale spørgsmål i det arbejde, Tibet-kommissionen satte i gang i begyndelsen af november sidste år.
Siden er vidnerne strømmet ind og ud af døren på Fremtidsvej 1 i Søborg nord for København, hvor kommissionen har til huse.
Hidtil er der primært afhørt politifolk, men nu er turen kommet til de politiske beslutningstagere - blandt andet tidligere udenrigsministre. Torsdag svarede Holger K. Nielsen (SF) på spørgsmål, og senere i dag er det så Villy Søvndals tur.
Han erklærede sig i efteråret uvidende om ordren til politiet om at gribe ind mod demonstranter ved det kinesiske besøg i 2012.
- Jeg havde aldrig hørt om det, sagde Villy Søvndal i et interview i Politiken.
Den daværende justitsminister, Morten Bødskov (S), har også meddelt, at han ikke kendte til ordren.
Siden 3. november er politifolk, tidligere og nuværende PET-chefer, ambassadesekretærer og departementschefer blevet afhørt, og undervejs er det blandt andet kommet frem, at der i maj og juni i 2012 flød e-mails fra Udenrigsministeriet til Statsministeriet.
Delegation skulle skærmes
De e-mails handlede blandt andet om, at kinesiske embedsmænd var bekymrede for demonstrationer i København. Megafoner og forstyrrelser ville man meget gerne være fri for - den kinesiske delegation skulle skærmes.
Hvorvidt det gav anledning til, at man fra politisk hold gik videre i systemet med den bekymring - og om man besluttede at reagere på den - bliver vi måske klogere på under de kommende afhøringer, hvor altså Villy Søvndal, men også Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) skal i vidneskranken.
Sagen er interessant rent principielt, fordi politiets håndtering af Tibet-demontranterne under statsbesøget i 2012 tilsyneladende gentog sig ved yderligere to kinesiske statsbesøg i årene efter.
I en årrække år har Københavns Politi kategorisk afvist, at der lå en direkte ordre om at skærme den kinesiske præsident for synet af demonstranter og Tibet-flag - en formulering som daværende justitsminister Morten Bødskov videregav til Folketingets Retsudvalg.
Men siden optrinnet på slotspladsen foran Christiansborg i sommeren 2012 har sagen været behandlet i både by- og landsretten og i politiklagesystemet, og undervejs er der dukket stadig flere oplysninger frem, som har sat spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig besluttede, at der skulle gribes ind overfor demonstranterne.
Professor: Kan få store konsekvenser
I Landsretten blev politiet tvunget til at fremlægge lydfiler fra radiokommunikationen under statsbesøget i 2012,og her fremgår det tydeligt, at betjentene på gaden ikke handlede på eget initiativ.
I 2015 dukkede yderligere beviser op - en operationsbefaling fra Københavns Politi viste, at der var klare instrukser om at sikre, at demonstranterne og de tibetanske flag ikke kunne ses fra den kinesiske præsidents bilkortege på turen gennem København.
Og på den baggrund besluttede nu forhenværende justitsminister, Søren Pind (V), at nedsætte en kommission. Og kommissionens endelige beretning er vigtig, pointerede professor i forfatningsret, Jens Elo Rytter, inden de første afhøringer i november:
- Hvis det viser sig at være en isoleret og meget kritisabel fejlvurdering fra en eller anden politiinspektør, så vil den her sag sikkert blive hurtigt glemt igen.
- Men hvis det derimod går længere op i systemet, og det viser sig at være en mere velovervejet kalkule i forhold at sikre sig, at vi holdt os på god fod med kineserne, at vi var villige til så at sige at ofre ytrings- og forsamlingsfriheden på det alter, så kan den her sag få meget store konsekvenser.
- Både for de implicerede personer, men også for hele vores opfattelse af, hvordan vores samfund egentlig fungerer, sagde Jens Elo Rytter.