Venstre: Boligjob-ordningen er stadig god, selv om den ikke skaber job

Det handler lige så meget om at give danskerne hjælp i hverdagen som at skabe job, når Venstre genindfører boligjob-ordningen på trods af, at den skaber færre job end forventet, siger Venstre-ordfører.

Det er ikke afgørende, at der kommer 4.400 færre job ud af boligjob-ordningen end forventet. Det handler lige så meget om at hjælpe danskerne i dagligdagen, mener Venstres skatteordfører. (Foto: © Colourbox)

Var det løgn og manipulation, da Venstre under valgkampen hævdede, at boligjob-ordningen ville skabe 5.000 nye job, hvis bare den blev genindført?

Det mener Socialdemokraterne, efter at nye beregninger fra Skatteministeriet viser, at ordningen maksimalt giver 600 job - og altså 4.400 færre job end Venstre forventede.

Men sådan kan man slet ikke sætte det op, siger Venstres skatteordfører, Louise Elholm.

- Vi har ikke løjet. Vi har hele vejen igennem sagt, at det var Dansk Byggeris tal. Så vi har ikke løjet. Vi har fået de tal, som vi har givet videre.

V-ordfører: Det handler om at hjælpe danskerne

Men selv om ordningen altså ikke giver nær så mange job, som Venstre forventede, så afviser Louise Elholm, at regeringen vil lukke boligjob-ordningen igen.

For selv om boligjob-ordningen handler om at skabe nye job, så er det ikke hovedårsagen til, at Venstre har valgt at genindføre den. Det er i stedet først og fremmest for at give danskerne en ekstra hånd i hverdagen, siger hun.

- Vi vælger at genindføre ordningen for at støtte familierne i at kunne få en rengøringshjælp eller en barnepige eller få orden på de ting, de har brug for i hverdagen. Det er en hjælp til borgerne.

Samtidig mener hun, at ordningen hjælper med at flytte sort arbejde til hvidt arbejde og altså sikrer, at staten får flere skattekroner for noget, der ellers var foregået bag ryggen på skattemyndighederne.

Udkantsdanmark skal også støttes

Flere økonomer har ellers tidligere peget på, at boligjob-ordningen slet ikke skaber noget ekstra forbrug blandt danskerne i sig selv, fordi der allerede er et opsving i gang - og at særligt byggeriet er i fuld sving.

Men her mener Louise Elholm, at boligjob-ordningen stadig har en vigtig rolle at spille i forhold til at holde jobmarkedet i gang i Danmarks yderområder, hvor opsvinget endnu ikke har ramt med samme kraft som i København og Aarhus.

- Der har ikke været den samme boom i resten af Danmark i beskæftigelsen, som vi har set i de store byer. Og der hjælper boligjob-ordningen lige så meget i Maribo som i Frederiksværk. Du kan få de samme penge, uanset hvor du bor i landet.

- Så ja, vi synes boligjob-ordningen giver rigtig god mening og vi glæder os til, at den kan give en håndsrækning til danskerne, siger hun.

Det er ikke mere end to dage siden, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) var ude og sige, at ordningen ikke gav samme jobeffekt, som Venstre havde forventet.

Det skete under et samråd om netop boligjob-ordningen, hvor skatteministeren indrømmede, at boligjob-ordningen var en dårlig forretning, men blev fastholdt af regeringen, fordi regeringen havde givet danskerne et løfte:

- Vi sætter valgløftet over det faktum, at man nok godt kunne skabe job billigere, lød det fra skatteministeren på samrådet.

Boligjob-ordningen koster årligt 1,1 milliard kroner. Omregnet betyder det, at det koster staten over 1,83 millioner kroner for hvert eneste job, der bliver skabt igennem ordningen.